Valgforsker: DF har hevet sofavælgerne i stemmeboksen

Dansk Folkeparti har samlet de danske EU-skeptikere, og været med til at hæve valgdeltagelsen, der i år var den næsthøjeste nogensinde, vurderer valgforsker.

Her ses Morten Messerschmidt stemme til europaparlamentsvalget 2014. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

Europaparlamentsvalgene har ikke traditionelt set fået samme opmærksomhed som folketingsvalgene.

Alligevel valgte 56,4 procent af de danske stemmeberettigede at sætte deres kryds ved dette års EP-valg. Og det er faktisk højere end flere valgforskere forventede op til valget.

- Mit bud er, at Dansk Folkeparti har fået mobiliseret en gruppe af vælgere, som normalt sidder i sofaen på valgdagen. De har samlet EU-skeptikerne, og det har nok været med til at hæve valgdeltagelsen, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Købehavns Universitet.

Nemmere at forholde sig dagsordenen

Men det er ikke kun Dansk Folkeparti, der har præget valgkampen.

- Medier har også været med til at præge valgdeltagelsen. Der har været en massiv dækning af valget, som ikke har været udfoldet lige så eksplicit de sidste fem år, forklarer Kasper Møller Hansen.

Han peger også på, at det i år har været nemmere for danskerne at forholde sig til den EU-dagsorden, der har været ved dette års valg.

Oversigt over den danske valgdeltagelse ved europaparlamentsvalgets 1979-2014

- Dagsordenen har været mere nærværende for danskerne i år. Det er nemmere at forholde sig til børnechecken end de tungere emner, der ofte er på dagsordenen, når man taler EU, siger Kasper Møller Hansen.

Tilbagegang fra sidste valg

Valgdeltagelsen i år er den næststørste i forbindelse med et europaparlamentsvalg i Danmark. Rekorden for højeste valgdeltagelse var i 2009, hvor 59,52 procent af de stemmeberettigede danskere gik til valg.

Ifølge Europa-Parlamentets egne tal, har den gennemsnitlige stemmeprocent i Europa været faldende.

Ved de sidste tre valg har under halvdelen af EU's vælgere afgivet deres stemme.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube