Fintælling flytter ikke mandater

Lørdagens fintælling af stemmer fra regionsvalget i Region Syddanmark flyttede ingen mandater imellem partierne. De Konservative beholder det ekstra mandat, partiet fik efter første omtælling.

Lørdagens fintælling af stemmer fra regionsvalget i Region Syddanmark flyttede ingen mandater imellem partierne. Den ekstra optælling blev udløst, da en omtælling torsdag flyttede et mandat fra Venstre til de Konservative i forhold til resultatet på valgnatten med en forskel på kun fem stemmer mellem de to partier.

En enig valgbestyrelse besluttede, at den snævre margin gjorde det nødvendigt med en ny optælling.

Den fornyede optælling og granskning af stemmesedlerne gav et plus på 23 stemmer til de Konservative i forhold til kommunernes optælling, mens Venstres stemmetal blev reduceret med 52.

Efter lørdagens fintælling står det fast, at Det Konservative Folkeparti får seks medlemmer i Regionsrådet og Venstre 13. Socialdemokraterne bliver det største parti i regionsrådet med 14 mandater. Dansk Folkeparti får tre, SF to, mens de radikale, Enhedslisten og Lokallisten får hver et mandat.

Resultatet af fintællingen og dermed af valget i tirsdags blev søndag aften godkendt af regionsvalgbestyrelsen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: