Nedbrud: Digitale valglister giver store problemer

Der var for at forhindre lange køer foran stemmestederne, at man indførte digitale stemmesedler. Men de skabte bare endnu længere køer ved valgstederne, da de ikke fungerede.

Der var for at forhindre lange køer foran stemmestederne, at man indførte digitale stemmesedler. Men de skabte bare endnu længere køer ved valgstederne, da de ikke fungerede. (Foto: Claus Fisker / Scanpix)

Flere kommuner i Region Hovedstaden forsøger sig med digitale valglister i kommunalvalget for at mindske køerne ved stemmebordene.

Men ordningen viser sig nu at give større problemer en forventet. Flere kommuner melder nu om nedbrud blandt andet i Sengeløse i Høje Taastrup og ved Islands Brygge og Nyboder skole i København.

Ikke stemme i 32 minutter

Det har skabt forsinkelser, fortæller Tine Weber, centerchef i byrådscentret i Høje Taastrup.

- I Sengeløse havde vi desværre problemer med vores digitale valgliste her til morgen, som gjorde at vælgerne ikke havde mulighed for at stemme i 32 minutter, siger Tine Weber.

Derfor er man gået tilbage til det gamle papirsystem.

Bruger den gamle metode

Det samme har man gjort på Islands Brygge i København, efter de digitale valgsteder skabte køer.

- Nu kører vi bare den gammeldags metode. Så valget kører, det bliver bare en smule forsinket, fordi man lige skulle have klaret opsætning af borde og beslutningen om at gå over på manuelliste, fortæller Anette Hansen, der er kontorchef i Borgerservices sekretariat og nævn.

#kv13 #drvalg