Faktatjek: Venstre-politikere bruger forkerte kontanthjælps-tal

Kristian Jensen tager fejl, når han siger ægtepar på kontanthjælp skal tjene over 35.000 kroner om måneden for at få 1.100 kroner mere til sig selv.

'Det skal kunne betale sig at arbejde'.

Denne sætning har Venstre brugt et utal af gange inden valgudskrivelsen, og mon ikke at danskerne kommer til at høre den igen under valgkampen.

Så sent som i dag på sit første pressemøde efter valgudskrivelsen, sagde Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, at 'gevinsten ved at arbejde skal være større'.

Får en langt højere gevinst ved at arbejde

I den seneste udgave af Søndagsavisen skriver Venstres næstformand, Kristian Jensen, følgende:

'Deres (regeringens, red.) egne tal viser, at den ene part i et ægteskab, hvor begge er på kontanthjælp, skal ud og tjene over 35.000 kroner måneden, hvis de vil have 1.100 kroner mere til dem selv. Det er altså de færreste, der går lige fra kontanthjælp til et job, der giver en løn på 35.000 kroner om måneden, og derfor kan det for mange simpelthen ikke betale sig at tage et arbejde.'

Men DR's faktatjeks-program Detektor har set nærmere på Venstres helt store mærkesag. Og det viser sig, at noget ikke stemmer i Kristian Jensens udlægning.

Det passer nemlig ikke, at den ene part i et ægtepar på kontanthjælp skal finde et job med over 35.000 kroner om måneden, hvis de vil have 1.100 kroner mere til sig selv om måneden.

Der er tale om en fejl fra min side. Det, jeg mente og naturligvis skulle have skrevet, var, at den ene part i et ægtepar med to børn, hvor begge er på kontanthjælp, skal ud og tjene over 35.000 kroner måneden, hvis de vil have mere end 1.100 kroner mere til dem selv.

Kristian Jensen, næstformand i Venstre

35.000 giver gevinst på 4.900 kroner

Beskæftigelsesministeriet har i februar i år regnet på, hvad et ægtepar på kontanthjælp, der er fyldt 30 år, har til rådighed per måned, hvis den ene part får et fuldtidsjob til forskellige lønninger.

Det er en såkaldt typefamilie-beregning, som blandt andet forudsætter, at parret har en bestemt husleje og betaler fagforeningskontingent.

Hvis den ene part i et ægtepar på kontanthjælp uden børn får et job med en månedsløn på 35.000 kroner, betyder det, at ægtefællen ikke længere kan få kontanthjælp. Men parret vil alligevel efter skat have 4.900 kroner mere om måneden til sig selv.

Gevinst på 1.000 ved løn på 16.200

Ser man på et ægtepar med to børn i typefamilie-beregningen, så er det heller ikke nødvendigt med et job til 35.000 kroner om måneden for at få 1.100 kroner ekstra hver måned.

En ligeså stor gevinst opnås ved lavere lønninger - for eksempel ved en løn på 25.000 kroner, har parret 1.100 kroner mere til sig selv. Og selv ved en løn på blot 16.200 kroner får ægteparret en ekstra gevinst på 1.000 kroner om måneden.

Der er en logisk forklaring på, at det økonomiske råderum ikke øges særligt, når lønindkomsten stiger fra de 16.200 kroner frem til de 35.000 kroner, forklarer professor i økonomi ved KORA, Jacob Nielsen Arendt:

- Årsagen til det er, at den kontanthjælp, man modtager, reduceres med ens indkomst, og det gælder også for ens ægtefælle på grund af den gensidige forsørgerpligt.

Tip Detektor under valget

Detektor tjekker hver dag politiske udmeldinger i valgkampen. Hvad er sandt, og hvad er falsk. Hvad kan dokumenteres, og hvad kan ikke.

Du kan være med til at bestemme, hvilke emner, som Detektor skal faktatjekke.

Skrive en besked på Detektors Facebook-side eller send en e-mail til detektor@dr.dk.

Du kan også tippe redaktionen ved at bruge hashtagget #DRdinstemme på de sociale medier.

Detektor bliver under valget sendt hver dag på DR2 lige efter Deadline.

Øget beskæftigelsesfradrag

Tilbage i 2013 var det sådan, at den ene part i et kontanthjælpsægtepar med to børn skulle finde et job til 35.000 kroner, før de fik 1.000 kroner mere til rådighed.

- I 2013 skulle den ene part i et kontanthjælpsægtepar med to børn tjene 35.000 kroner, for at parret kunne få 1.000 kroner ekstra i rådighedsbeløb om måneden. Det har ændret sig i 2015 til kun at være 16.200 kroner, siger Jacob Nielsen Arendt.

Siden 2013 er skattereformen fra 2012 trådt i kraft. Den øgede bekæftigelsesfradraget i 2014 og endnu mere i 2015, samt fordoblede fradraget for fagligt kontingent. Derfor får kontanthjælpsmodtagerne mere ud af at komme i arbejde i dag.

- De nævnte tal er fra en specifik familie med to børn, og tallene vil se anderledes ud, hvis man ser på andre familier, forklarer Jacob Nielsen Arendt.

Kristian Jensen: Det er en fejl

Kristian Jensen har ikke ønsket at lade sig interviewe af Detektor. Han skriver i stedet i en e-mail:

- Der er tale om en fejl fra min side. Det, jeg mente og naturligvis skulle have skrevet, var, at den ene part i et ægtepar med to børn, hvor begge er på kontanthjælp, skal ud og tjene over 35.000 kroner måneden, hvis de vil have mere end 1.100 kroner mere til dem selv.

- Det skyldes blandt andet skatteaftalen, som Venstre har været med til at lave. Men det er meget vigtigt at tilføje, at gevinsten ikke kommer over 1.100 kroner, før indtægten er helt oppe over 35.000 kr. Det er ikke i orden - det skal laves om, skriver Venstres næstformand til programmet.

Venstre vil politisk gå efter, at danskere i arbejde får en bedre økonomi end dem, der intet arbejde har, lovede Løkke under valgkampens første pressemøde. Klik på play.

Loekke--Gevinsten-ved-arbejde-_fe744ef2f102459f8cdb1cc92acf46ed_1828.mp4

#DRdinstemme

Også partiets politiske ordfører, Inger Støjberg, kommer galt af sted med beregningerne.

Hør, hvad hendes svar til Detektor er i aftenens udgave, som sendes på DR2 klokken 23.30 efter Deadline.

Hver dag sender Detektor en særudgave, hvor programmets valghold faktatjekker påstande fra politikere, meningsdannere og medier.

Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal kigge nærmere på. Send en mail til detektor@dr.dk eller skriv en besked til redaktionen på Facebook.

Du kan også ved at bruge DR's hashtag under valgkampen #DRdinstemme give dit besyv med på de sociale medier.

  • Print
  • Del artiklen: