Tema Burkaforbud

Venstrefolk konverterede til holdning om burkaforbud: Kvindeundertrykkelse er enormt uliberalt

Det har krævet holdningsskift blandt flere Venstrefolk at nå frem til enighed i spørgsmålet om burkaforbud.

- Det her med, at der kun er en postkasse til øjnene. Det er os inderligt imod, siger Venstres Jan E. Jørgensen (tv), der altid har været imod burka, men som noget nyt nu også er tilhænger af et burkaforbud. (Foto: CHRISTIAN BRUNA © Scanpix)

I månedsvis har både Venstres folketingsgruppe og bagland været dybt splittet i spørgsmålet om et burkaforbud.

I dag er partiet så nået frem til konsensus om at ville forbyde maskering af ansigtet med for eksempel niqab eller burka i det offentlige rum.

Og det har naturligvis krævet, at flere Venstre-politikere har ændret holdning.

Indfødsretordfører Jan E. Jørgensen er en af dem.

- Det her med, at der kun er en postkasse til øjnene. Det er os inderligt imod, sagde han i dag efter Venstres gruppemøde.

Venstre-konvertitter: Vi er blevet klogere

Muslimske beklædningsgenstande
  • Niqab er et tørklæde, der kun viser øjnene. Der er to typer niqab:
    Den første er en halv niqab, som, ud over øjnene, lader et stykke af panden være udækket. Den anden er fuld niqab, som dækker hele ansigtet med undtagelse af øjnene. Den består typisk af et bånd, der bindes rundt om panden, samt et længere stykke stof, der dækker ansigt og hår, så kun en sprække til øjnene er fri.
  • Burka er en ikke-gennemsigtig altdækkende beklædningsgenstand, båret af mange muslimske kvinder hovedsageligt i Afghanistan. Den er en slags udvidet niqab, der ligeledes dækker øjnene, typisk med et lille netgardin.
  • Tre kvinder bærer burka i Danmark, og mellem 150 og 200 kvinder går med niqab, viste en undersøgelse i 2010 fra Københavns Universitet.
  • Hijab er et tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit. Det er den mest udbredte hovedbeklædning og kan bindes på flere måder. Den vil ikke være omfattet af et maskeringsforbud.

Jan E. Jørgensen siger, at hans nye standpunkt er et resultat af reflekteret diskussion.

- Vi har haft en debat i længere tid, og vi skal jo nå frem til enighed. Der er ikke nogen kompromisløsning, der hedder, at så forbyder vi det i lige uger, og tillader det i ulige. Enten så har vi et forbud, ellers har vi ikke, siger han.

Samme ordlyd kommer fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der også tidligere var imod et burkaforbud.

- Det er klart, at under den diskussion har der været forskellige tilgange, men nu er vi nået frem til en samlet holdning, og det er jo sådan, når man diskuterer, så må man også lande, det er det, det betyder at være i et parti, så jeg er tilfreds.

Usikkert om forbud nytter

Tidligere har Jan E. Jørgensen blandt andet sagt til Berlingske, at et burkaforbud kan risikere at gøre mere skade end gavn, fordi det for eksempel kan provokere flere til at bære det.

Det frygter han stadig, men siger, at det generelt er svært at forestille sig, hvad effekten reelt bliver af et maskeringsforbud.

- Nu må vi se, hvad der sker. Man kan også tænke sig, at nogen vil sige 'Okay, hvis alternativet er, at jeg skal købe min dagligvarer på nemlig.com og ikke nede i basaren, så går jeg på kompromis med, at jeg synes, min hustru skal gå tildækket, og så skidt'. Det kan også være dét, det fører det med sig, siger han.

Clasher med Venstres værdier

Burkaforbuddet er presset mellem to grundlæggende værdier i partier, og derfor har det været en vanskelig intern debat i Venstre, mener Jan E. Jørgensen.

- Kvindeundertrykkelse er enormt uliberalt. På den anden side er det også enormt uliberalt at skulle gå ind og skrive i en lov, hvad man må have på, og hvad må man ikke have på, siger han.

Førstnævnte argument har altså vægtet tungest og har også fået for eksempel finansminister Kristian Jensen til at ændre kurs.