Tema Eva Kjer Hansen-sagen

VIDEO Løkke efter tillidskrise: Det er svært nu - vi anstrenger os

I et interview på Marienborg med DR Nyheder sætter statsministeren ord på, hvad det var, der gik galt.

Det dramatiske forløb, som Lars Løkke Rasmussen de seneste dage har været igennem, svarer med statsministerens egne ord til, at man spiser morgenmad med ægtefællen – alt er fryd og gammen – og når man kommer hjem fra arbejde, så står man overfor en skilsmisse.

I et interview med DR Nyheder forklarer han, at De Konservatives mistillidsvotum kom så pludseligt, at han mente, det måtte kunne løses:

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

- Det ordentlige er, at vi giver hinanden varsler. Hvis vi er utilfredse inden for familien, så taler vi selv om det først. Jeg er sådan opdraget, at hvis der er en tillidskrise, så skal man prøve, om man ikke kan rede den ud, inden man konkluderer noget, siger Lars Løkke Rasmussen.

I interviewet sætter Lars Løkke Rasmussen ord på, hvad det var, der skete, fra enigheden om landbrugspakken før jul, til De Konservative endte med at stå på rød bloks side og vælte ministertaburetten under Eva Kjer Hansen.

Men ikke engang to dages møde med ’familien’ på Marienborg kunne genopbygge Pape og De Konservatives tillid til Eva Kjer Hansen.

- Jeg er ked af, at det ikke har været muligt at genskabe tillid til Eva Kjer Hansen.

- Men jeg glæder mig over, at de her drøftelser, vi har haft. De har bekræftet mig i, at selv om det er svært nu, så tror jeg på, at hvis vi anstrenger os, så kan vi godt fortsætte, siger han.

Se hele interviewet med statsminister Lars Løkke Rasmussen i toppen af artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube