Vigtig tiltag mod terror er endnu ikke kommet rigtigt i gang

Politiets register over overvågningskameraer i København udgør kun 2-3 procent af det samlede antal kameraer i hovedstaden, vurderer Sikkerhedsbranchen.

Kun ganske få procent af landets overvågningskamera er nemlig blevet registreret, efter at den tidligere justitsminister Søren Pind (V) ellers sidste år bebudede, at netop det skulle ske. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

En af de vigtigste lærdomme efter terrorangrebet i København for godt to år siden, er langt fra kommet ordentligt i gang.

Kun ganske få procent af hovedstadens overvågningskamera er nemlig blevet registreret, efter at den tidligere justitsminister Søren Pind (V) ellers sidste år bebudede, at netop det skulle ske.

- Det er min vurdering, at der er registreret ca. 8.000 lige nu, siger Torben Svarrer, der er fungerende politiinspektør hos Københavns Politi.

Ifølge Sikkerhedsbranchen svarer det kun til 2-3 procent af de cirka i alt 300.000-400.000 kamera, der skønnes at være i København.

Det er jo ikke særligt mange. Det er faktisk alt, alt for få

direktør i Sikkerhedbranchen Kasper Skov-Mikkelsen

Her er man derfor langtfra imponeret over antallet i politiets register:

- Det er jo ikke særligt mange. Det er faktisk alt, alt for få, siger direktør i Sikkerhedbranchen Kasper Skov-Mikkelsen.

Når politiet har så få procent af kameraerne i sit register, hænger det sammen med, at den tekniske løsning, der skal gøre det muligt for butikker og private med overvågningskameraer at tilmelde sig selv, her ni måneder inde i det et-årige forsøg endnu ikke er oppe at køre.

- Det var jo ikke et eksisterende system, så vi skulle udvikle det her system, så vi er 100 procent sikre på, at det er sikkert, siger Torben Svarrer.

Kamerakrav efter terror

Efter terrorangrebet på Krudttønden i 2015 måtte Københavns Politi bruge kostbar tid på at køre rundt og lede efter kameraer, der havde filmet den unge mand, som skød to mænd i København.

Derfor krævede et flertal i Folketinget i kølvandet på angrebet, at der blev oprettet et kameraregister hos politiet.

Det register etablerede den daværende Venstre-regering i efteråret 2016 som en 1-årig forsøgsordning i København. Men her over ni måneder efter registret blev rullet ud, indeholder det altså ifølge Københavns Politi kun 8.000 kameraer:

- Der må være flere kameraer – det vil da være blåøjet at sige, at der ikke er, for det er der jo, erkender Torben Svarre.

- Og jo flere, vi har, jo lettere har vi ved at følge tingene hurtigere. Og det er meget brugbart i vores efterforskning, når vi kan slå op, hvor vi har et kamera i et givet område, og så for eksempel følge en gerningsmand. Det gør det meget hurtigere for os, siger Torben Svarrer.

Han håber, at det i løbet af august vil blive muligt at registrere sig selv, hvis man har et overvågningskamera. Men han tør dog ikke at garantere, at det bliver muligt, inden forsøget udløber.

K erkender svigt

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den nuværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men hans gruppeformand Mette Abildgaard (K) erkender, at 'det ikke er tilfredsstillende':

- Der har været nogle opstartsvanskeligheder i projektet. Også nogle tekniske problemer. Men det er ikke tilfredsstillende, og det skal vi gøre bedre, siger hun.

Den konservative gruppeformand vil nu afvente en evaluering af selve projektet, for:

- Der skal registreres langt flere, og det skal gøres bedre. For når der ikke er blevet registreret flere kameraer, så er det et svigt, siger hun.

Mette Abildgaard vil dog ikke pege på, hos hvem aben for 'det ikke tilfredsstillende' register ligger.