BILLEDER: Naturlig iskunst i Ekkodalen

Meget vand i de sidste måneder af 2015 og frost i starten af 2016 har dannet flotte is-skulpturer i Ekkodalen på Bornholm.

I den hårde frost i starten af året har vand fra de mange bække og kilder omkring Rytterknægten dannet et naturligt kunstværk af is i Ekkodalen på Bornholm.

De sidste måneder af 2015 gav meget nedbør. Kombineret med en stærk østenvind og pludselig, hård barfrost i starten af det nye år, er vandet fra Rytterknægten frosset til is og danner det 'is-orgel' man nu kan se i Ekkodalen. Det fortæller naturformidler hos Naturstyrelsen Bornholm på Naturstyrelsens hjemmeside.

Isen er dannet på ganske få døgn og er omkring 15 meter højt og 10 meter bredt.

Hvis du vil nå at opleve orgelet, skal du være hurtig. DMI lover tøvejr på Bornholm fra fredag.

  • Print
  • Del artiklen: