Dyrenes Beskyttelse: Nyt bornholmsk slagteri er godt for dyrevelfærden

Nyt slagtehus tager imod store og små besætninger. Det betyder ingen transporttid over havet for dyrene for at få dyrene slagtet.

Et nyt multislagtehus på Hallegård på Bornholm skal gøre livet bedre for både grisene og for landmænd, der vil have mindre besætninger.

Dyrenes Beskyttelse bakker op om det nye initiativ, fordi grise og andre dyr fra mindre besætninger i dag bliver behandlet på kant med loven. Det siger Bent Hindrup Andersen fra Dyrenes Beskyttelse.

- Som det er nu, bliver grisene sejlet over for at blive slagtet, og det er på grænsen af, hvor lang tid man må transportere dyr. Med det nye slagtehus bliver det billigere at købe det velsmagende og sunde kød, siger han.

Han mener, at det er uacceptabelt og uoverskueligt at køre dyrene til Rønne som i dag og derefter sejle dem til Køge og så køre videre til Stensmed, hvor de bliver slagtet.

- Vi vil gøre det nemmere for landmændene og give bedre dyrene bedre velfærd ved at give muligheden for at slagte lokalt. Det er profitabelt. Vi har cirka 30 andre produktioner af den her slags rundt om i landet, og de klarer sig fint.

Landmændene behøver fremover ikke have store besætninger af een slags dyr for at få dem slagtet.

Gourmet-ø kræver bedre måde at slagte på

Slagteriet efterlyser flere økologiske grise til slagtningen, hvor dyrevelfærd har være omdrejningspunktet. Det er der nemlig mangel på, lyder det.

- Hvis vi stadigvæk vil kaldes en gourmet-ø, så kan vi ikke acceptere, at dyrene, vi bruger i vores produktion, skal rejse for at blive slagtet, siger Jørgen Christensen, der er manden bag det nye multislagtehus.

Finansieringen til det nye multislagteri er på plads blandt med lokalaftaler hos blandt andre flere af øens restauranter og skal holde rejsegilde til Folkemødet i år, hvis alt går efter planerne. Selve slagtningen skal påbegynde til sommer.

  • Print
  • Del artiklen: