Dyrepensioner kan hænge på regningen, hvis kæledyrets ejer går bort

Nogle kommuner hjælper dyrepensionaterne, hvis kæledyrets ejer dør, men det er langt fra alle.

Der er stor forskel på, om kommunerne hjælper med at betale ubetalte kæledyrsregninger eller ej. Arkivfoto. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Det er ikke alle, der har en god ven eller familie, der kan tage sig af kæledyret, når man bliver indlagt på hospitalet. I stedet for vil kæledyret ofte komme på pension.

Men på Hoglebjerg Dyrepension, som ligger ved Hasle på Bornholm, er Lotte Dernie begyndt afvise de ansatte fra Bornholms Regionskommune, når de kommer med en borgers kæledyr.

Det gør hun, fordi hun i nogle tilfælde hænger på regningen, hvis ejeren enten ikke kan betale eller går bort. Og kommunen vil ikke stille en garanti for betalingen:

- Jeg er lidt skuffet over, at kommunen fralægger sig sit ansvar, når kommunen anbringer en hund.

Lotte Dernie måtte for nylig aflive en hund for egen regning, efter dens ejer var gået bort. Hun er ærgerlig over at være nødsaget til at afvise kæledyrene.

- Det er rigtig kedeligt, for jeg vil gerne hjælpe, siger hun.

Bente Helms (S), formand for social- og sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune, vil nu se nærmere på, om det i fremtiden er noget, som kommunen skal tage aktivt stilling til.

- Normalt er det noget, der har været løst mellem pårørende. Jeg har aldrig hørt om, at man egentligt står med en ubetalt regning på et dyreinternat.

- Men det er sådan, at kommunen kan ikke udbetale penge, uden at det er aftalt og budgetsat. Samtidigt skal der være nogle retningslinjer for, hvordan man gør det, siger Bente Helms.

Der er flere eksempler på kommuner, som har en pulje sat af til at betale ubetalte regninger for kæledyr. Det fortæller chefkonsulent for familiedyr ved Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen.

- Det vil typisk være socialforvaltningen i kommunen, som støtter. Men det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan de håndterer de her sager.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.