Efter 25 års fravær: Ræven er et skridt tættere på Bornholm

Ræven kan være på vej tilbage til den bornholmske natur, men der er stadig lang vej til en eventuel genudsætning.

For 25 år siden tabte den officielt kampen til sygdommen skab på Bornholm.

Siden har ræven været kilde til diskussion og spekulation på øen.

Vejen til genudsætning
  • Jægerforeningen skal sende ansøgning til Naturstyrelsen med omfattende dokumentation
  • Naturstyrelsen indsamler svar fra andre interessenter og undersøger biologien bag den bornholmske ræv
  • Vildtforvaltningsrådet rådgiver miljøministeren om sagen
  • Miljøministeren beslutter, om ræven skal genudsættes

Da Ibsker Jagtforening tidligere på året tilkendegav deres ønske om at få det røde rovdyr tilbage til Bornholm, fik diskussionen fornyet energi.

Tidligere på ugen blev det så afgjort, om de bornholmske jægere ville have den gamle beboer tilbage, da Bornholms Jagtkreds til deres årsmøde stemte om genudsætning af ræven.

Med 33 mandater for mod 16 mandater imod var der ingen tvivl.

Jægerne på Bornholm vil have ræven tilbage. Martin Hjorth bestyrelsesmedlem i Ibsker Jagtforening var lettet ovenpå afstemningen.

- Det har været en hård måned at gå igennem, men det lykkes, og det er jeg glad for, siger han.

Flere grupper skal høres

Et af argumenterne for at sætte ræven ud igen er, at den vil kunne være med til at regulere nogle af de mange rotter og kaniner, som boltrer sig i den bornholmske natur.

Men det er ikke bare lige sådan, når et udryddet dyr skal genudsættes. Næste skridt for jægerne er at sende en ansøgning om genudsætning af ræve til Naturstyrelsen.

Derfra kan processen tage flere år, forklarer skovrider hos Naturstyrelsen Bornholm Søren Friese.

"Det har været en hård måned at gå igennem, men det lykkes, og det er jeg glad for,"

Martin Hjorth, bestyrelsesmedlem i Ibsker jagtforening

- Jægerne bestemmer jo ikke alene, om der skal sættes ræve ud på Bornholm. Der er mange forskellige grupper, som skal høres ad, siger han.

Bekymrede fjerkræavlere siger nej tak til ræven

En gruppe, som har tænkt sig at gøre indsigelser, er foreningen Bornholms Racefjerkræ. Formand Lars Svendsen oplyser, at der er en 'Nej til ræven'-gruppe på vej på Facebook.

For ræven vil komme til at betyde en trussel ikke bare for hønsene, men også for vildtbestanden på Bornholm, mener Lars Svendsen.

Jægerne siger ja til genudsættelsen af ræven, og det vækker bekymring bland fjerkræavlerne på øen. Nu bliver der dannet en nej-gruppe som modvægt til jægernes ja, fortæller formand for Bornholms Racefjerkræ Lars Svendsen.

Posted by DR P4 Bornholm on Tuesday, March 1, 2016

Debatten om ræven har også kørt på de sociale medier. På P4 Bornholms Facebookside er meningerne delte om en eventuel genudsættelse.

Vejen til genudsætning kan tage flere år.

Når de forskellige grupper og foreninger har givet sine anbefalinger, sender Naturstyrelsen sagen videre til Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver Miljøministeren i spørgsmål af denne slags.

Vildtforvaltningsrådet
  • er rådgivende og afgiver indstilling til miljøministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning
  • består af repræsentanter fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Jægerforbund og Landbrug og Fødevarer

Hvis det bliver besluttet, at ræven skal tilbage til Bornholm efter 25 års fravær, skal det være den helt rigtige slags ræv, fortæller skovridder Søren Friese.

- Jeg tror ikke, man søger om at sætte sølv- eller polarræve ud på Bornholm. Det er den oprindelige ræv, det handler om, siger han.

Det kræver et større analytisk arbejde at finde frem til den helt rigtige genetik. Det forklarer biolog Sussie Pagh, som har beskæftiget sig med ræven igennem to årtier.

- Sandsynligvis stammer rævene på Bornholm fra Sverige. Men man er nødt til at lave genetiske undersøgelser af de ræve, der har været på Bornholm for at afgøre, hvorvidt den minder mest om den svenske eller ræven fra andre dele af Danmark.

Det kan man undersøge ved at gå i gemmerne på zoologisk museum i København eller naturhistorisk museum i Aarhus.

- Rævene vil hurtigt tilpasse sig, så det er ikke så meget i forhold til dyrenes overlevelse, at genetikken er vigtig. Det er mere æstetisk og principielt. Når man genopretter noget, skal det være så tæt på det naturlige som muligt, forklarer Sussie Pagh.

Menneskers syn på ræven afgør sagen

Det er ikke tit, der bliver taget beslutning om at genudsætte arter, der har været udryddet, og man skal meget langt tilbage for at finde eksempler på genudsætning af ræve.

- Vi skal tilbage til omkring starten af 1900-tallet, hvor man satte ræve ud på små øer til bekæmpelse af skadedyr, siger Sussie Pagh.

Ræven vil kunne påvirke den bornholmske natur. Udover at tage nogle af de mange vilde kaniner og rotter, kan også flere fuglearter blive påvirket. Men effekten på naturen er ikke det, der afgør, om ræven bliver genudsat eller ej. Det er i højere grad op til menneskers syn på ræven, forklarer hun.

- Måske er der nogle fugle, som har fået det lettere, efter ræven er forsvundet. Men samtidig kan bestanden af mink være vokset - og de har nogenlunde samme rolle i naturen. Det viser undersøgelser fra Sverige, siger hun.

  • Print
  • Del artiklen: