Flest flygtninge kommer i job på Bornholm

Bornholm Regionskommune er den kommune, der får flest flygtninge i job, viser en kortlægning fra Dansk Erhverv.

På Bornholm er 37 procent af de flygtninge, der har fået opholdstilladelse siden 2013, kommet i job. (Foto: Kathrine Lykkegaard Jeppesen © dr)

Andre kommuner kan lære noget af Bornholm.

Der er nemlig stor forskel på, hvor mange flygtninge der kommer i job i landets kommuner. Og på Bornholm er der altså flest flygtninge i job. Det viser en opgørelse, som Dansk Erhverv har lavet.

Dansk Erhverv har trukket tallene fra Udlændingeregisteret, og det dækker over flygtninge, som har fået opholdstilladelse siden 2013.

I Bornholms Regionskommune er 37 procent af flygtningene kommet i arbejde.

Det betyder, at af de 288 flygtninge, der har fået opholdstilladelse, er 107 af dem kommet i job. Til sammenligning er der 31 flygtninge, der er kommet i job i Guldborgsund Kommune ud af 411. Det svarer til 8 procent.

Her kommer den største andel i job

Her er de fire kommuner, hvor flest flygtninge - angivet i procent - kommer i job. Man har kun medtaget de kommuner, der har modtaget over 100 flygtninge.

  • Bornholm: 37 procent
  • København: 31 procent
  • Middelfart: 30 procent
  • Slagelse: 30 procent

Her er de fire kommuner, hvor færrest flygtninge kommer i job.

  • Guldborgsund: 8 procent
  • Svendborg: 11 procent
  • Holbæk: 11 procent
  • Rudersdal: 12 procent

Kilde: Dansk Erhverv

- Der er et meget stort spænd på tværs af kommunerne. Der kan vi se, at Bornholm ligger i top, og så er der andre kommuner, der godt kunne tage ved lære af det, man kan på Bornholm, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent hos Dansk Erhverv.

Det kræver en god diaglog med erhvervslivet

En måde, hvorpå man kan få flere flygtninge i job, er ved at at skabe flere praktikforløb i virksomhederne. Og det er det, der kan være med til at afgøre den lokale og regionale forskel, fortæller Peter Halkjær.

- Det er lidt forskelligt, hvorvidt virksomhederne er kommet i gang med at introducere virksomhedsrettet aktivering for flygtninge, og det er erfaringsmæssigt det redskab, som fungerer bedst, når man gerne vil bringe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet, siger Peter Halkjær og fortsætter:

- Det kræver, at man har en god dialog med det lokale erhvervsliv og kan guide virksomhederne i forhold til de udfordringer, der kan opstå. Det er noget af det, som det ligner, at man kan finde ud af på Bornholm.

Det betyder altså, at flygtningene kan komme til at få en praktikplads i en lokal virksomhed eller blive ansat i et job med løntilskud. Og det kan være en vej til at få et fast job.

Bornholms Regionskommune har et mål om af få mindst 60 procent af flygtningene i arbejde. Derfor er der stadig en del at arbejde med, siger arbejdsmarkedschef ved Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse i Bornholms Regionskommune, Allan Westh.

- Vi har en gruppe af kvinder med flygtningebaggrund, hvoraf nogle heldigvis er kommet i job, men hvor der også er en højere procentdel ledige til sammenligning med mændene, siger Allan Westh og forklarer, at man er i gang med at udtænke tiltag, der kan gøre kvinderne job- eller uddannelsesparate.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.