Folkemøder spreder sig til Baltikum

I løbet af de seneste år har ideen spredt sig til alle de nordiske og baltiske lande.

Folkemøderne har spredt sig til alle de nordiske lande - og de baltiske lande melder sig også på banen. (Arkivfoto). (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Det begyndte med Oluf Palme på ladet af en varebil i 1968 i Almedalen i Visby på Gotland. Han blev senere svensk statsminister, og i mange år var svenskerne alene om ideen.

Men der er sket noget de seneste fem til ti år. Der er nu demokratifestivaler i alle de nordiske lande. Senest er alle tre baltiske lande også sprunget på vognen.

I Letland hedder festivalen Lampa, og den blev gennemført for tredje gang tidligere på sommeren. Blandt andet med inspiration fra Bornholm fortæller festivalleder Ieva Morica:

- Jeg besøgte Folkemødet, inden vi havde vores første festival i Letland. Jeg var forbavset og begejstret over Folkemødet. Det virkede til, at alle var der, og folk kunne ikke gå på gaden uden at stoppe og hilse på hinanden. Det var en stor inspiration for os og viste os, at det er et slidstærkt koncept, fortæller Ieva Morica.

De nordiske og baltiske festivaller samarbejder i et netværk for at lære af hinanden. Direktøren for folkemødet på Bornholm, Mads Akselbo Holm, deltog derfor i sidste uge i den estiske udgave af Folkemødet – Arvamusfestival – for at suge til sig af esternes erfaringer.

Blandt andet opdagede han, at de estiske festivalarrangører er i tæt dialog med organisationerne om, hvilke debatter der skal være, og der er sat et loft over antallet af debatter:

Det kan det bornholmske folkemøde lære noget af, mener Mads Akselbo Holm:

- Det er i tråd med det, som vi har gjort os af tanker i Foreningen Folkemødet, siger han.

Litauen får sin første demokratifestival til september, og dermed har alle lande i Norden og Baltikum fået en festival for demokratiet.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.