Forskning: Politikere lader holdninger trumfe fakta

Et studie fra Aarhus Universitet viser, at politikere ikke ændrer holdning, selvom fakta bakker op om modsatte synspunkt.

Kommunalpolitiker ændrer ikke nødvendigvis holdning, selvom de bliver præsenteret for fakta, der viser det modsatte af det, de mener. (ARKIVFOTO) (Foto: Michael Tarp- DR Bornholm © DR Bornholm)

Et studie blandt 954 danske kommunalpolitikere viser, at de ikke ændrer deres holdning, selvom de bliver præsenteret for fakta, der viser det modsatte.

Tendensen er udbredt både blandt politikere, men også blandt den almindelige befolkning. Det fortæller Julian Christensen, der er ph.d.-studerende og en del af forskerholdet bag undersøgelsen, som er udarbejdet på Aarhus Universitet.

- Sat på spidsen: Jo mere information, vi kaster efter vores politikere, jo mere vil de have tendens til at ignorere det. Det sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved, hvilken rolle information kan have i at oplyse den politiske debat, mener Julian Christensen, som dog understreger, at det er en almindelig menneskelig reaktion.

Forskerholdet bag studiet har undersøgt, hvilken holdning svarpersonerne i forvejen havde til om, hvorvidt service i kommunen skulle drives privat eller offentligt. Det er eksempelvis om skoler skal drives privat eller offentligt. Herefter blev politikerne præsenteret for en række fakta, som entydigt viste, at for eksempel den private skole klarede sig bedst. Det viste sig, at politikerne ikke ændrede holdning til, hvorvidt privatskoler eller offentlige skoler er bedst, selvom de blev præsenteret for fakta, der viste, at den private skole fungerede bedst.

René Danielsson, medlem af kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune (DF), mener selv, at han er bedre end gennemsnittet, når det kommer til at tage fakta i betragtning. Alligevel fortæller han, at hans holdning ikke ændrer sig, hvis noget faktuelt skulle understøtte et modsat synspunkt.

- Men det er selvfølgelig nemmere at promovere en holdning, hvis du har noget, der underbygger den, siger han.

Forleden delte René Danielsson en artikel på sin facebook-profil. Heri fremgik det, at 37 procent af de flygtninge, der var kommet til Bornholm siden 2013, var kommet i beskæftigelse. Selvom det i artiklen fremgik, at Bornholms Regionskommune er den kommune i Danmark, der har fået flest flygtninge i arbejde, var René Danielsson stadig kritisk overfor artiklen.

- Min holdning til muslimsk indvandring i Danmark vil ikke ændre sig, om der så var en erhvervsfrekvens på 100 procent. Jeg vil stadig mene, at muslimsk indvandring i Danmark vil være noget bras. Men jeg ville selvfølgelig skulle bruge en anden argumentation i min dagligdag, siger han og fortsætter:

- Fakta er vigtigt, men fakta kan drejes og vinkles, så det er folks holdninger og overbevisninger, der er udslagsgivende. Det er jeg i hvert fald overbevist om, siger han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.