Fredning af Bornholms Kunstmuseum kan bremse millionprojekt

Det Særlige Bygningssyn overvejer at frede Bornholms Kunstmuseum, som planlægger at ombygge for trecifret millionbeløb.

En ombygning til 120 millioner kroner af Bornholms Kunstmuseum risikerer nu at blive sat på hold. (Foto: Kjeld Pedersen)

Det Særlige Bygningssyn, som blandt andet rådgiver Kulturstyrelsen om bygningsfredninger, overvejer en fredning af det nuværende Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen.

- Vi har drøftet sagen, og jeg vil tage den op i det næste møde, siger formand for Det Særlige Bygningssyn Lars Juel Thiis.

Hvis der indledes en fredningssag, betyder det ifølge Lars Juel Thiis, at planerne om en ombygning og udvidelse af kunstmuseet må sættes i bero.

- Man kan ikke sætte et byggeri i gang, før en eventuel fredningssag er afgjort, siger han.

Der er aktuelt planer om en udvidelse og ombygning af kunstmuseet ved Rø, så der udover kunstsamlingerne også bliver plads til et lysmuseum, et debatrum samt den kulturhistoriske samling fra Bornholms Museum i Rønne.

Men ombygningen har medført kritik fra blandt andre arkitekter, Akademirådet og Foreningen Bornholm, som mener, at byggeriet vil skæmme området.

Tilbygningen er tegnet af den amerikanske arkitekt James Carpenter. Der er et samlet budget på omkring 120 millioner kroner, som Bornholms Museum og kunstmuseet sammen har hentet hjem i fonde.

Lars Juhl Thiis mener, at den oprindelige bygning er et fremragende eksempel på arkitektur fra 1990'erne, og ombygningen vil ændre på bygningen ved blandt andet at fjerne tårnet.

Museumsdirektør på Bornholms Kunstmuseum Lars Kærulf Møller mener derimod, at kritikerne hænger fast i en gammeldags forståelse af arkitektur, hvis de rejser en fredningssag.

- Jeg er smadderærgerlig over det her. I bedste fald vil en fredningssag forsinke byggeriet med mindst et år og i værste fald forhindre udviklingen af de bornholmske museer og den måde som vi oplever kulturarven, siger han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på bornholm@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.