Politiet advarer: Falsk hjemmehjælper på spil på Bornholm

En mand udgiver sig for at være hjemmehjælper og tilbyder hjælp til ældre på Bornholm.

Politiet på Bornholm advarer nu mod, at en mand udgiver sig for at være hjemmehjælper.

Manden er omkring 50 år, taler dansk og udgiver sig altså for at være fra hjemmeplejen, når han kører rundt til ældre, som han tilbyder hjælp med diverse gøremål.

Han kører rundt i Østermarie- og Nexøområdet i en ukendt bil, og han er altså ikke ansat i kommunens hjemmehjælp, oplyser Bornholms Politi i en pressemeddelse.

Ifølge TV2/Bornholm har politiet i dag allerede fået to henvendelser fra borgerne, som er blevet kontaktet af en mand, som udgav sig for at være hjemmehjælper.

Bornholms Politi hører meget gerne på 114 fra borgere, som kan komme med yderligere oplysninger om mandens udseende og transportmiddel.