Presset kvindekrisecenter håber på flere værelser

I 2015 måtte kvindekrisecentret i Rønne afvise 41 kvinder, der henvendte sig om en plads. Borgmester er åben for at se på mulighederne.

Over halvdelen af de kvinder, som sidste ønskede at flytte ind på kvindekrisecentret på Haslevej i Rønne blev afvist på grund af pladsmangel.

I øjeblikket har centret plads til fire kvinder ad gangen, og har samtidig måtte benytte kælderen flere gange i løbet af 2015.

Derfor efterspørger leder for centret Ingrid Funch Jørgensen mere plads.

- De ideelle havde været hvis vi havde plads til 8- 10 kvinder ad gangen, men jeg tror ikke det er et realistisk ønske. Et forsigtigt bud vil være et ønske om to-tre værelser, siger Ingrid Funch Jørgensen.

Men det er langt fra nok, hvis centret skal tilgodese alle henvendelserne. Sidste år måtte kvindekrisecentret sige nej til 41, fordi der ikke var plads.

Borgmester Winni Grosbøll er bekymret over de manglende pladser. Hun vil nu gå i dialog med kvindekrisecentret for at finde en løsning.

- Det er godt, at kvinderne søger hjælp. Det er et problem, at vi så ikke kan hjælpe dem, når de har samlet modet til at henvende sig. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de her kvinder, og jeg vil meget gerne se på, om vi kan finde økonomien til det, siger Winni Grosbøll.

23 af de i alt 35 kvinder, der i løbet af 2015 boede på kvindekrisecenteret var var fra andre dele af landet end Bornholm.

  • Print
  • Del artiklen: