Brandmysteriet i Odense: Hvem er gerningsmanden?

BAGGRUND: I mere end et år har Odense været hærget af en række brande, hvor flere har vist sig at være påsatte. Politiet har endnu ikke pågrebet en gerningsmand. Her kan du følge flammernes fodspor.

Ild, sod, aske og ødelæggelse.

Det seneste år har Odense været plaget af en række brande, hvor flere har vist sig at være påsatte. Fyns Politi finder særligt 10 til 15 af disse brande interessante, og afdelingen for personfarlig kriminalitet efterforsker netop nu tip fra borgere.

Men hvor mange er der tale om? Hvad er motivet, og hvorfor er det så svært for politiet at finde frem til brandstifteren?

Har brandene et mønster?

Den sidste brand skete natten til 22. december på Sdr. Boulevard, hvor beværtningen Bondestuen brændte ned natten til den 22. december.

Men seriebrandene begyndte allerede i 2014.

Kort efter klokken 22 søndag 9. november rykkede brandvæsnet ud til OB's klubhus i Ådalen. En pavillon, der blev brugt som omklædningsrum for U17-holdet, brændte. Et halvt år efter, natten til lørdag 9. maj 2015, udbrød endnu brand i et affaldsskur tæt ved klubhuset. Begge brande viste sig senere at være påsatte.

Af de påsatte brande har Fyns Politi valgt 10-15, som de finder særligt interessante. Det skyldes fremgangsmåden.

I løbet af sommeren og efteråret udbrød flere brande. Den historiske æggekagekro Restaurant Carlslund stod ikke til at redde. Senere åd flammerne materialer for over tre millioner kroner i Odense Roklub.

Efterfølgende blev blandt andet Dalums Skytteforening, Sortebrødrendes Spejderhytte og flere børnehaver også ramt.

- Vi kan se et mønster i flere af brandene. Mange af dem ligger i Dalum-området ved det sydvestlige Odense, siger Henrik Justesen, der er vicepolitiinspektør for afdelingen for personfarlig kriminalitet.

Af de påsatte brande har Fyns Politi valgt 10 til 15, som de finder særligt interessante. Det skyldes fremgangsmåden, fortæller Henrik Justesen. Brandene er nogle gange påsat ved hjælp af brandbar væske som benzin, hvilket var tilfældet ved branden nær Dyrup Kirke 19. december, hvor en fem-liters dunk blev fundet efterfølgende.

På dunkens side var der med rød tusch skrevet ’solfanger’ og indeholdt en benzin-olie-blanding. Flere uger efter branden blev Fyns Politi kontaktet af en privatperson, som havde fået stjålet en dunk magen til i sin carport.

Den anden metode er ved at bruge en skraldespand eller container som ”brandmaskine”. Efter at have antændt denne, har gerningsmanden rykket genstanden ind under et tag eller udhæng. Det skete blandt andet ved branden i Let-Køb på Ranukelvænget i oktober.

Størstedelen af de påsatte brande er opstået, hvor folk befinder sig i fritiden.

Hvad er motivet?

En anden brik i politiets efterforskning er motivet, og her er endnu et mønster.

- Vi kan se, at størstedelen af de påsatte brande er opstået, hvor folk befinder sig i fritiden. Det kan både sportsklubber, spejderhytter, beværtninger, restauranter, siger Henrik Justesen.

Det er steder, der alle er frit tilgængelige, hvilket kan gøre det lettere for brandstifteren. Men Fyns Politi afviser heller ikke, at gerningsmanden kan have set sig sur på et eller flere af stederne.

- Det er noget, vi kan gisne om, og det endelige svar kender vi først, den dag vi har ham, siger Henrik Justesen.

Er der en eller flere gerningsmænd?

- Vi kan ikke afvise, at flere er blevet inspireret af de første brande og så har kopieret fremgangsmåden. Men uanset ideen er det her langt fra drengestreger.

Henrik Justesen, ,VICEPOLITIINSPEKTØR, AFDELINGEN FOR PERSONFARLIG KRIMINALITET

Selvom 10 til 15 af brandene har samme fremgangsmåde, ved politiet ikke, hvor mange gerningsmænd, der egentligt er tale om.

- Vi kan ikke afvise, at flere er blevet inspireret af de første brande og så har kopieret fremgangsmåden. Men uanset ideen er det her langt fra drengestreger, siger Henrik Justesen.

Fyns Politi efterforsker flere personer, som de er kommet på sporet af efter, at de 4. januar offentliggjorde en video fra et overvågningskamera ved FKS-hallen. Videoklippet stammer fra fredag 19. december på samme tidspunkt, som branden ved Dyrup Kirke blev anmeldt. Kameraet fangede en mistænkelig og maskeret person, som gik rundt i buskadset.

Videoklippet gav politiet 30 henvendelser. Det var enten tip, der gik på personer eller tøjet, som manden havde på. Følgende efterforskning viste, at den mistænkelige person bærer specielle Puma sikkerhedssko, som Henrik Justesen kalder et vigtigt spor. Han vil dog ikke uddybe, hvor langt politiet er i efterforskningen.

- Vi er ved at danne en begrundet mistanke. Vi kan jo ikke bare køre ud og anholde folk, men derimod skal vi have en bestyrket grund, siger han.

Er brande sværere at opklare end andre sager?

- Brande er svære, fordi alt er sort og sodet af røg. Flere elementer kan være udbrændt, hvilket besværliggør sporsikringen end hvis man sammenligner med et almindeligt gerningssted.

- Ja, lyder det hurtige svar.

- Brande er svære, fordi alt er sort og sodet af røg. Flere elementer kan være udbrændt, hvilket besværliggør sporsikringen, end hvis man sammenligner med et almindeligt gerningssted, siger Henrik Justesen.

Derfor opfordrer Fyns Politi stadig folk til at komme med tip eller andre henvendelser, hvis man ser mistænkelige personer eller andet, der kan have tilknytning til brandene. Fyns Politi har nummer 114.

  • Print
  • Del artiklen: