Da asyldrengene rejste fra Ærø forsvandt arbejdspladserne

Ærø mistede en stor arbejdsplads, da øens to asylcentre for børn lukkede. Og nye jobs er der ikke mange af på denne tid af året på øen i det sydfynske øhav.

Bjarne Schou rejste med sin familie fra København til Ærø for at arbejde på øens asylcentre for børn. Men nu er centrene lukket. (Foto: Dr Fyn © DR FYN)

Engang var det lyden af mere end 50 asyldrenge fra Syrien og Eritrea, der fyldte det gule hus og de sorte tilbygninger på Vråvejen i Ærøskøbing.
Nu er det eneste, der høres på en grå forårsdag, håndværkere, der lukker det sidste af Ærøs to asylcentre for uledsagede børn ned.

De to centre på Ærø er lukket, efter Langeland Kommune, som stod for centrene, har mistet retten til at drive asylcentre efter flere skandalesager på Langeland.

- En overgang håbede vi, at vi kunne overleve som selvstændige centre eller komme ind under Røde Kors, fordi vi havde så gode resultater med drengene. Men jeg tror, ministeren troede, Ærøs børnecentre også lå på Langeland. Alt, der havde med Langeland at gøre, skulle bare lukkes, siger Bjarne Schou med et skævt smil.

Asylbørnene på Ærø faldt hurtigt til og mange af dem fik kontakt til lokale familier på Ærø. (Foto: Thea Bjørn © DR FYN)

Han flyttede med familien fra København til Ærø for at få job på centeret som netværksmedarbejder.

Børnenecentrene på Ærø
  • Sidste år besluttede Udlændingestyrelsen at lukke fire asylcentre for børn.
  • De tre var drevet af Langeland Kommune, et af dem af Jammerbugt Kommune.
  • Lukningen skyldtes dels, at politikerne besluttede, at uledsagede flygtningebørn på 17 år kunne bo på andre opholdscentre.
  • Men det skyldtes også flere sager om problemer – blandt andet seksuelle overgreb - på Børnecenter Tullebølle, som Langeland Kommune også drev.
  • Langeland Kommune har siden mistet retten til at drive alle former for asylcentre – både til voksne og børn.

- Det var en god arbejdsplads. Et godt sted her. Spændende, udfordrende – gode kolleger og en vigtig opgave. Alt det, som man kan sige, at et godt job skal have, siger Bjarne Schou, mens han viser rundt i de tomme gule og sorte bygninger.

Nu må han sammen med sine tidligere kolleger på jagt efter nyt arbejde.

- Der er jo ikke nogen job

Lukningen af børnecentrene har betydet, at 38 ærøboere har mistet deres job og dermed er antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på øen er steget med 26 procent – et hårdt slag for den lille ø-kommune.

- Vi er en lille kommune, så for os er det faktisk ret store tal, fortæller øens jobcenterchef Marianne Vitus.

Bjarne Schou er oprindeligt uddannet arkitekt men har i mange år arbejdet som projektleder. Hans kone har fortsat arbejde i øens butik, der producerer lakridskonfekt, men det er svært at finde nyt job på øen.

- Jobcenteret kan hjælpe med rådgivning og med at klæde folk på. Men der er jo ikke nogen job, og så kan man jo være nok så meget jobcenter, siger Bjarne Schou.

Forsøger at skabe job selv

Han og en stor del af de tidligere ansatte på børnecentrene mødes en gang om ugen – dels for at tale sammen og bevare kontakten, men også for at udvikle nye ideer til virksomheder og job, de kan skabe på øen, nu hvor de ikke længere har arbejde på asylcentrene.

"Folk vil gerne have et job. Og de er her ikke. I hvert fald ikke på denne tid af året. Så vi må forsøge at skabe dem selv"

Bjarne Schou, tidligere medarbejder på asylcenter

- Folk vil gerne have et job. Og de er her ikke. I hvert fald ikke på denne tid af året. Så vi må forsøge at skabe dem selv.

Han peger på, at øen ikke kun har mistet arbejdspladser og økonomi ved lukningen af børnecentrene. Det er også tab af en gruppe medarbejdere, som gennem to år er tømret sammen og har lært at samarbejde.

- Det repræsenterer også en stor værdi, så vi har snakket om muligheden for at skabe andre typer centre – for eksempel julemærkehjem eller veteranhjem, siger Bjarne Schou og fortsætter:

- Men uanset, hvordan vi vender og drejer det, så skal der også ske noget andet for at skabe flere job.

Hårdt at se centrene lukke

Øens borgmester, Jørgen Otto Jørgensen (S), kæmpede til det sidste for at beholde de to børnecentre på øen, og han ærgrer sig over, at de lukkede, og øen dermed mistede i alt 50 arbejdspladser - heraf de 38 besat af lokale folk bosat på øen.

Børnecenteret på Ærø er nu lukket og ved at blive sat i stand. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med bygningerne. (Foto: Dr Fyn © DR FYN)

- Her var opbakning i befolkningen, et dygtigt personale, og vi kunne se at drengene trivedes. Så selv om vi selvfølgelig vidste, at tilstrømningen af asylanter til Danmark på sigt ville stoppe – så var det hårdt at se på, at centrene blev lukket fra den ene dag til den anden, og drengene sendt andre steder hen samtidig med, at der blev ved med at komme nye til landet, siger han.

Ærø har hidtil haft en meget lav ledighed, men med lukningen har den fået et betydeligt hak opad.

- Det er hårdt for dem, der er ramt. Det rammer omsætningen på øen, og det kan også betyde, at nogle bliver nødt til at flytte fra øen. For det er ikke lige sådan at se jobs på Ærø, siger borgmesteren.

Han håber, at de billige færgebilletter til øerne i ydersæsonen, som trådte i kraft sidste efterår, kan skabe flere job i turistbranchen, som måske kan komme nogle af de tidligere asylmedarbejdere til gode.

- Det er kreative mennesker, så jeg håber, de kan have ideer til at udnytte de ekstra muligheder, vi har fået på turismesiden.