Svampet, sød og fedtet. Rigtig fedtet.

Nogle steder spiser de den med creme, andre steder med flødeskum. Men tager du til Fyn, er dette for mange fuldstændig udelukket.

Og det er nu en gang dem, der har det sidste ord i den her sag. I hvert fald, hvis de selv skal sige det.

For er der noget, som fynboerne er vilde med, så er det brunsviger - og faktisk har kagen nu fået sin helt egen dag.

I dag - den 11. oktober - er blevet udnævnt til Brunsvigerens Dag, og det fejres med fest, sang og selvfølgelig massevis af kage på DR Fyn. Derfor tegner vi her et portræt af kagen, der er blevet et kulturelt ikon for fynboerne.

Men hvor fynsk er den berømte kage egentlig? Det er der flere, der har forsøgt at finde ud af.

Den fynske forfatter Anders W. Berthelsen er ekspert i fynske dialekter og traditioner. Han er en af dem, som i længere tid har forsket i brunsvigerens historie, og han er kommet frem til tre teorier.

Brunner på bordet

Den første teori førte ham til en lille landsby på Fyn, der rent faktisk hedder Brunsvig. For tilbage i 1500-tallet kom der mange tyske teglværksarbejdere til byen. De steder, de slog sig ned, fik tyske navne, og måske har de her udviklet brunsvigerkagen.

Der er dog ikke meget tilbage af byen i dag, og Anders W. Berthelsen har en smule svært ved at tro på, at det er der, kagen er blevet bagt for første gang.

- Den kan i hvert fald ikke have set ud, som den gør i dag. For i 1500-tallet var det kun de allerrigeste, der havde adgang til sukker og brun farin, siger han.

Brunsvigerens Dag

Dato

  • Den 11. oktober fra klokken 15.00-18.00

Adresse

  • DR Fyn - Lille Tornbjergvej 10, 5220 Odense SØ.

Program

  • 15:00: Dørene Åbner
  • 15:40: Holmen Hustlers
  • 15:45: Sidste frist for indlevering af brunsviger til bedømmelse.
  • 16:00: Bedømmelse af brunsvigere begynder
  • 16:15: Holmen Hustlers
  • 16:50: Kåring af vinderen.
  • 17:15-17:45: Moses Andreas
  • Der vil i løbet af de tre timer være masser af musik, interviews og mulighed for at smage på en masse lækre brunsvigere.

Der var altså ikke brun, fedtet topping på kagen, hvis teglværksarbejderne spiste den i 1500-tallet. Men ser vi på kagen i dag, så er det brune snask noget af det vigtigste ved kagen - i hvert fald for fynboerne.

- Det er det klister, der for alvor binder os sammen som en befolkning, lyder det umiddelbart fra Peter Poulsen.

Han er en af de fynboer, der nærmest ikke kan få nok af den fedtede kage. For at vise sin kærlighed til bagværket har han blandt andet oprettet en side på Facebook, der hedder ’Brunsviger’. Den har i dag over 6.000 'likes'.

- Jeg kan huske en søndag, hvor jeg kørte til bageren for at hente brunsviger til morgenbordet. Bageren havde lukket, og jeg blev helt desperat. Så jeg kørte 25 kilometer til en bager, jeg havde hørt godt om. For der skal altså brunsviger på bordet om søndagen, siger han.

Fra Brunsvig til Braunschweig

Tilbage til forfatter Anders W. Berthelsen. Han fandt altså ikke et godt svar i Brunsvig, og derfor fortsatte han sin rejse til Tyskland for at jagte teori nummer to.

I Tyskland ligger en by med navnet Braunschweig, som flere mener, at brunsvigeren kommer fra og derfor er opkaldt efter. Så Anders W. Berthelsen besøgte en række bagere i håb om, at de kunne fortælle mere. Desværre uden held.

Det viste sig dog, at der rent faktisk fandtes noget, der hed en brunsviger i byen. Det var bare hos slagteren og var en pølse.

Så umiddelbart ser det altså heller ikke ud til, at det er her, brunsvigeren har sin oprindelse.

Det er dog ikke udelukket, at byen stadig kan have lagt navn til kagen, fortæller Anders W. Berthelsen.

Det leder os videre til den sidste teori i rækken, og det er den teori, som forfatteren selv tror mest på.

Teorien går på, at brunsvigeren er et bagerprodukt, der er udviklet over tid, og at det er tilfældigt, den er kommet til at hedde en brunsviger.

- Ud fra avisannoncer kan vi se, at det i 1800-tallet var meget populært hos bagerne at kalde deres kager for tyske navne. Så på det tidspunkt blev der annonceret for en Hamborgkage, Hannoverkager og så videre, siger han.

Hiphop gruppen Holmen Hustlers har lavet en sang til ære for brunsvigeren.

Den ældste annonce, der er fundet på en brunsvigerkage, er fra 1830. Det er en bager fra Nedergade i Odense, som annoncerer med den.

- Det var simpelthen en form for kvalitetsstempel og behøver slet ikke at have noget at gøre med byen, de er opkaldt efter, siger han.

'Fynsk Brunsviger'

Selvom brunsvigeren dukkede op i 1830, så har den højst sandsynligt ikke set ud, som den vi kender i dag.

Vi skal helt frem til 1873, før der dukker en kogebog op, hvor der er brun farin med i opskriften. Den opskrift findes i Madam Mangors kogebog.

Kogebogen var vældig populær, alligevel går der noget tid, inden den for alvor begynder at finde sin plads i de danske hjem, fortæller madhistoriker ved Det Grønne Museum i Aarhus, Bettina Buhl.

- Det var på det tidspunkt en eksklusiv kage, der hørte til bagerbrødskategorien. Der var mange eksklusive ingredienser i, som ikke blev brugt i private husholdninger. Selv noget så simpelt som hvedemelet var på det tidspunkt det festligste, mens rugen var det vigtigste. Det var altså ikke noget, man brugte til hverdag, siger hun.

Netop hvedemelet, mener Bettina Buhl, har været med til at gøre brunsvigeren fynsk. Omkring år 1919 lykkedes det for Munkemølle i Odense, at få amerikansk mel til Odense, som de kaldte for AMO – Amerikansk Mel i Odense. Og de begyndte at sætte opskrifter på deres melposer.

- Der kommer på et tidspunkt en opskrift på brunsviger, og overskriften her er 'Fynsk Brunsviger'. Der bliver den ligesom tilknyttet Fyn for første for første gang, fortæller hun.

Fælles om brunsvigeren

Efter opskriften kom på AMO-posen, begyndte fynboerne at tage den mere og mere til sig. Det tog for alvor fart i 1960’erne og 70’erne, fordi det her blev moderne at lave bradepandekager, fortæller Bettina Buhl.

Fra klokken 15 i dag kan du komme til fejring af brunsvigeren på DR Fyn. (Foto: Mikkel Leimand - DR Fyn)

- Her er brunsvigeren jo total oplagt at bage. Den er hurtig at lave til mange mennesker, og så er den egnet til at skære ud. Og pludselig var den indbegrebet af fynboernes fest, siger hun.

At der skal brunsviger på bordet, når en fynbo holder fest, er Johannes Nørgaard Frandsen, kulturforsker på Syddansk Universitet, heller ikke i tvivl om. Han har forsket i brunsvigeren, og hvad den betyder for fynboerne, og det er ikke småting.

Den er et symbol på fællesskab for fynboerne.

Johannes Nørgaard Frandsen, kulturforsker

- Den er det, fynboerne samles om, og den er blevet et kulturelt ikon. Det fantastiske er, at den på en måde kommer ud af ingenting, og pludselig er den et symbol på fællesskab for fynboerne.

Bettina Buhl fra Det Grønne Museum er enig.

- Den betyder rigtig meget fynboerne, der kan spise den både morgen, middag og aften. Og det er da også kun på Fyn, at det kan lade sig gøre at lave noget, der hedder Brunsvigerens Dag, siger hun.

Morgen, middag og aften. Fynboerne kan altid spise brunsviger - også med tømmermænd.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.