Landsbyer betaler selv for byens udvikling

Slunkne kommunekasser har affødt en ny tendens. Landsbyboere griber til egne lommer og udvikler byen.

Det er en gammel sang, at landsbyerne i Danmark kæmper for at overleve. Men nu er der skrevet et nyt vers til landsbyvisen. En ny form for andelsbevægelse er ved at blive skabt.

Små byer har lavet lokale fællesskaber med både udviklingsplaner og idrætshuse. Det er opgaver, der før var en del af kommunens ansvar.

Blandt andet i den lille by Snøde på Langeland. Her har beboerne bygget deres eget multihus med alt fra bowlingbane, fitnesscenter til strikkeklub og cafeteria. Her er blandt andet Bibi Bækmann frivillig og spinninginstruktør i hallen.

- Vi begyndte at fortælle om ideen for år tilbage, og det skabte et fællesskab. Et multihus i byen var jo et fællesanliggende til vores alles bedste, siger hun.

Centret drives af frivillige, og der er 450 medlemmer. Et af de nye medlemmer er Solvej Knudsen. Hun er ikke i tvivl om, at det egentlig er kommunens opgave at stå for fritidsfaciliteter.

- Det er trist, at der ikke er kommunale penge til at gøre noget for landsbyen. Men på den anden side giver det et stort sammenhold, at vi selv har punget ud, bygget huset og nu bruger det, siger hun.

Et andet eksempel er Sennels i Thy, hvor borgerne har lavet en udviklingsplan for landsbyen.

Det nyeste initiativ i byen er selskabet Sennels Invest, der skal opkøbe gamle ejendomme og gøre dem i stand.

- Hvis der ikke er nogen, der gør det, må vi selv gøre det. For der kommer ikke nogen og gør det for os, siger Claus Dahl Pedersen fra Sennels.

  • Print
  • Del artiklen: