Nora har boet 82 år på samme ø

PORTRÆT: De danske småøer har store udfordringer med fraflytning. Nora Rasmussen fra Hjortø har været med hele vejen. Nu er der kun fem tilbage på hendes elskede ø.

Nora Rasmussen er 82 år gammel og den ældste af Hjortøs bare fem helårsbeboere.

- Jeg vil nødig herfra. Hvis jeg skulle på plejehjem i Svendborg, så skulle det være, fordi der ikke var andre muligheder. Jeg er jo nok det, de kalder en øbo, siger hun.

Nora Rasmussen har boet på øen hele sit liv. Da hun blev født, var de lidt over 50 beboere, men siden da er det gået støt ned ad bakke, og det er øen ikke alene om. På alle 27 øer under Sammenslutningen af Danske Småøer bor der færre mennesker i dag end for 80 år siden.

Hjortø er under én kvadratkilometer stor og ligger midt i det sydfynske øhav.

Meget har forandret sig, siden Nora var en helt ung hjortøbo. I dag er færgen øboernes eneste landevej til resten af landet, men i Noras ungdom tog hun og hendes jævnaldrende ofte deres egen båd, når de skulle til fest på naboøerne Drejø og Birkholm eller til Svendborg.

Det kunne ind i mellem være en udfordring at nå tørskoet frem til festlighederne, fortæller Nora Rasmussen i klippet her:

- Vi dansede hele natten, og så skulle vi hjem om morgenen og ud at malke. Det var strengt, siger Nora.

Ny teknologi som redningskrans

Fraflytningen fra øen skete i takt med, at det blev sværere at dyrke landbrug. Gårdene på øen kunne ikke producere nok til, at det kunne betale sig for mejerier at sejle produkterne den time lange tur fra øen og til fastlandet.

- Til sidst ville de jo ikke hente vores korn, dyr og mælk. Nu er hele øen blevet braklagt, og så kommer der køer herover fra Tåsinge og græsser hver sommer, siger Nora.

Nora tror, at der kan være nogle muligheder for øens fremtid med den nye teknologi.

- Det blev for besværligt for folk at skulle tidligt op og med båden til Svendborg for at komme på arbejde og i skole. Men måske kunne folk arbejde hjemmefra over computeren. Det er jo nemt, så betyder det ikke noget, at man er på en ø, mener Nora.

Nora husker sin barndom meget fri. Øens børn kunne komme alle steder. Om dagen gik de i skole og hjalp til på gårdene. Om aftenen legede de "to mand frem for en enke" på vejen. I dag er skolen for længst lukket.

Nora ved ikke, hvordan fremtiden ser ud for Hjortø. En mulighed kunne være som sommerø, men Nora ved ikke, om der ville komme så mange sommergæster, hvis der ikke var nogen fastboende.

- Det er ligesom, hvis vi skal i zoologisk have. Hvis der ikke er aber, så er der ikke noget ved at komme der.

Øtiden slutter, når Nora ikke kan klare sig selv

Nora kan blive tvunget til at flytte fra øen. Det kan nemlig ikke lade sig gøre at få fast hjemmepleje på Hjortø, så når Nora ikke længere kan klare sig selv, skal hun til Svendborg og bo for at kunne få hjælp.

- Jeg kan ikke undvære det, fastslår Nora Rasmussen i klippet her:

Selvom Nora er oppe i årene, og der er en time til sygehuset i Svendborg med øens båd, Hjortøboen, så føler hun sig meget tryg på øen.

- Hvis færgen ikke kan komme, eller der sker noget alvorligt, så bliver øboerne nemlig hentet i en helikopter, forklarer hun.

Som da Nora Rasmussen fik en blodprop i hjertet og blev fløjet til Flensborg, fordi den tyske helikopter var nærmest. Det er den eneste gang, Nora har været i udlandet.

- Jeg kunne ikke forstå, hvad de sagde, og de kunne heller ikke forstå mig, men jeg følte mig alligevel virkelig tryg, fortæller hun.

Nora blev kørt hjem til Hjortø af Falck.

- De kunne ikke engang stoppe, så jeg kunne komme ind og få en kasse øl med hjem. De grinede de af, da jeg sagde det til dem, lyder det fra den ægte øbo.

Hør podcasten, som tager dig med rundt på de sydfynske småøer, hvor færgedrama, affolkning og idyl går hånd i hånd.

  • Print
  • Del artiklen: