Odense finder skeletterne under fortovet

På Albani Torv i Odense midtby står et telt. Teltet er en tidslomme til hundredevis af døde, der ligger under byens fortove. Hver dag dukker nye skeletter op.

Den sandede jord ligger i et bakket landskab gennem det store telt på Albani Torv i Odense midtby. Det er råkoldt. De mange små bakker frister fødderne til at hoppe fra jordtop til jordtop. Men efter et par skridt stivner musklerne. Hist og pist stikker knogler op af jorden.

Et par fingerknogler ligger samlet i en lille bunke. Længere henne stikker et lårben ud, og halvdelen af et skelet børstes frem. Knoglerne er bare et par stykker ud af de 90 skeletter, som arkæologer fra Odense Bys Museer har fundet i udgravningen ved Albani Kirke siden januar.

Museet har fået lov til at grave på stedet i forbindelse med omlægning af fjernvarmeledningerne i Odense centrum. De blev dog overraskede, da de begyndte at grave foran den nuværende kirke.

- Vi havde regnet med at finde en lille strimmel begravelser, fordi den kendte kirkegårdsmur fra 1895 ligger foran udgravningen. Men vi stødte på en endnu ældre kirkegårdsmur fra 1100-tallet, fortæller museumsinspektør Jakob Tue Christensen.

Det nye fund betød, at arkæologerne er gået fra at regne med 20-50 skeletter til, at gravpladsen formentligt rummer mellem 100-200 døde.

Skeletter i lag

Der kradses og graves med skovle og børster. Brune skeletter gror op ad jorden. To fuldvoksne skeletter ligger tæt omslynget, som et ægtepar stedt til hvile på samme tid. Men der er flere års forskel på de to, viser det sig.

- I starten af 1100-tallet var den gamle Albani Kirke i træ Odenses eneste sognekirke. Alle borgere fra Odense og oplandet kom derfor til kirken og stedte deres kære til hvile, fortæller Jakob Tue Christensen

Derfor ligger gravene i tre til fire lag. Gamle knogler ligger i nyere grave, fordi gravfreden blev afbrudt, da en ny skulle lægges. De blotlagte ben blev herefter lagt ned til den nyligt afdøde.

Børnehjørnet

En del af gravene er små, og det samme er skeletterne. Børnedødeligheden i 1100-tallet var tårnhøj, og de mange små ligger ofte sammen med større børn.

Som ved denne grav med to børn. En på 8-10 år og et mindre barn på to-tre år. De er muligvis søskende. Men nede ved børnenes tæer dukker en fuldvoksen lårbensknogle frem.

- Vi kan se, at gravene blev sat oveni hinanden. Man kan derfor have hugget ned i en gammel grav, fortæller osteolog Kristi Pedersen.

Hun er en del af teamet på 12 arkæologer, der dagligt arbejder i teltet. Selvom skeletterne har været tavse i hundredevis af år, kan Kristi Pedersen udlede flere oplysninger af knoglerne.

- Flere af de odenseanske borgere havde huller i tænderne, og enkelte brudskader. Men de sygdomme, der har ført til døden har ikke sat sig i knoglerne.

Kristi Pedersen,osteolog, odense bys museer

- Knoglerne kan vise ulykker eller sygdomme. Flere af de odenseanske borgere havde huller i tænderne og enkelte brudskader. Men de sygdomme, der har ført til døden, har ikke sat sig i knoglerne, siger hun.

De sygdomme, som kan have ført til døden, har dog ikke sat sig i knoglerne. Men epidemier kan afsløres på anden vis.

Massegrav

I en tidligere udgravning fandt de en massegrav. Fem skeletter mellem 8-10 år og 15-20 år. Alle er lagt i graven på samme tid.

- Det fortæller os, at der kan være tale om pest, der har slået dem alle ihjel ret hurtigt, fortæller osteolog Kristi Pedersen.

Skeletvideo2.mov

Skeletternes skuldre var trukket sammen og bronzenåle i graven gav besked; de døde var blevet svøbt i et ligklæde.

- På grund af hygiejne skulle de hurtigt i jorden på grund af smittefare og forrådnelse. Vi ved ikke, hvor lang tid det har taget. Men i 1100-tallet var børnedødeligheden høj, så det skulle gå rigtig stærkt, fortæller Kristi Pedersen.

Mens størstedelen af skeletterne viser tegn på at være lagt i graven i et ligklæde uden kister, er der også undtagelser.

800 år gammel teenager

En smal, brun streg af mørnet træ markerer, hvor en kiste ligger. Seks store, gamle søm omkranser træværket. Et skelet kommer til syne. Benene er bøjet. Kisten har været for kort.

- Det har dog betydet noget særligt, at man har ofret lidt ekstra på at købe en kiste eller lægge låg på graven, siger Kristi Pedersen.

Som den eneste sognekirke i Odense var Albani Kirke både for rig og fattig. Der er ikke fundet meget gravgods ved skeletterne. Men Kristi Pedersen husker en speciel grav.

Teglsten omkransede det lille menneske, der menes at have været 12-13 år gammel. Gravstedet var perfekt afmålt til personen, og kan dateres til mellem år 1200 og 1350. Det er ikke til at vide, om den afdøde teenager har været en del af en højtstående familie i Odense.

Den døde bisp

En anden mulig højtstående person fandt arkæologerne, da de i september gravede i den gamle Albani Kirke. I det, der var skibet, fandt man kiste i frådsten. Indeni lå skelettet af en fuldvoksen, kraftigbygget mand. Med i graven havde han en et miniature nadversæt bestående af en kalk til vinen og en disk til brødet.

- Nadversættet er symbol på, at personen må forrette nadveren. Det er også et kendetegn for de ældste bispegrave, vi kender i Nordeuropa, fortæller museumsinspektør, Jakob Tue Christensen.

Manden i graven tyder på at være en af Odenses første bisper i det sene 1000-tal. En dramatisk periode i kirkehistorien, fordi drabet på kong Knud den Hellige finder sted i lige netop Albani Kirke i 1086.

Manden i graven tyder på at være en af Odenses første bisper i det sene 1000-tal. En dramatisk periode i kirkehistorien, fordi drabet på kong Knud den Hellige finder sted i lige netop Albani Kirke i 1086. Odense-bispen kan have spillet en rolle i begivenheden, men Odense Bys Museer har stadig ikke identificeret manden. Han undersøges på Syddansk Universitet, hvor samtlige skeletter sendes hen efter en rens på Møntergården.

Ældgamle borgere skal vaskes

I flere kasser sorteres skeletterne. Ribben er stakket, kranier i særskilte kasser, fingre, tæer, lårben, ryghvirvler og hofteskåle fyldt med jord.

Når arkæologerne har gravet et nyt skelet op, bliver det bogført i et stort matrix. Det er med at holde tungen lige i munden, når skeletterne deler grave med hundrede års mellemrum.

- På Møntergården bliver knoglerne vasket med vand, og herefter skal de undersøges på Syddansk Universitet, fortæller Jakob Tue Christensen.

Skeletterne skal være en del af en udstilling, der åbner i byen næste år.

Indtil da skal Odenses ældgamle borgere hvilke hos antropologerne på Syddansk Universitet, hvor man vil bruge skeletterne til undervisning og forskning.

  • Print
  • Del artiklen: