Odense-rådmand ruller lukkede børnesager tilbage

Ingen af de udsatte børn mister den støtte, som de hidtil har fået, slår rådmanden fast.

Udsatte odenseanske børn og deres forældre, som stod til at få deres sager lukket den 1. september, kan nu sove mere roligt igen.

Børne- og Ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) lover nu, at deres sager bliver rullet tilbage.

- Det betyder, at vi her og nu stopper den praksis. Og hvis vi har lukket nogle sager, så vil de børn og deres familier blive kontaktet, og de vil blive tilbudt at få den samme foranstaltning, som de havde før, hvis de ønsker det, siger Susanne Crawley Larsen.

Det betyder, at ingen af de udsatte børn mister den støtte, som de hidtil har fået, slår rådmanden fast.

Er gået til kanten - måske over

Op til 180 udsatte familier og børn stod til at miste hjælpen pr. 1. september. Ifølge interne dokumenter skulle det ske, for at kommunen kunne spare penge.

Flere eksperter har sået tvivl om lovligheden af den praksis, og Ombudsmanden er gået ind i sagen

Susanne Crawley Larsen forklarer, at årsagen til den politiske kovending netop er, at der er skabt tvivl om lovligheden af praksissen.

- Vi er gået til kanten, og når der er skabt tvivl, om vi er trådt over kanten, så er vi nødt til at stoppe det hele og vende tilbage til den praksis, vi havde tidligere, siger den odenseanske rådmand.

Skal finde 10 millioner kroner

Hun har desuden igangsat en ekstern redegørelse af sagen, som også skal kaste lys over, hvordan politikerne og embedsmændene kunne undgå at reagere, da de blev orienteret om mulige lovbrud.

Susanne Crawley Larsen har desuden bedt sin forvaltning om at finde omkring 10 millioner kroner til næste udvalgsmøde den 8. september.

Læs hele DR's interview med rådmand i Odense, Susanne Crawley Larsen (R):

Du har netop udsendt en pressemeddelelse om, at du vil have lavet en ekstern redegørelse i den her sag. Hvad er det, du helt nøjagtigt vil have undersøgt?

Det er selvfølgelig flere ting. Der er skabt tvivl om, om der foregår ulovlig praksis i min forvaltning. Det kan jeg selvfølgelig ikke have, at den tvivl er der, for når man er et udsat barn, så skal man kunne regne med, at ens retskrav de bliver overholdt, og de behov, man har, bliver opfyldt.

Vi har jo den her mail, der blev sendt ud til socialrådgiverne, hvor de bliver pålagt at finde børnesager, hvor hjælpen kan standses. Og der står jo direkte, at det er for at begrænse budgetoverskridelsen, og at det er blevet besluttet at lukke 20 procent af de her forebyggende sager. Er det ikke ret tydeligt, at det er økonomiske årsager, der ligger bag det her?

Det er jo ikke usædvanligt, at man skal spare også på de her svære områder, og det står jeg ved, og det har mit udvalg jo også støttet. Men det er rigtigt, hvad du siger, at man må ikke lukke sager eller gøre noget andet alene af økonomiske grunde.

Men hvorfor vil du så have det undersøgt? Det giver jo nærmest sig selv.

Jeg synes ikke helt, det giver sig selv, og jeg vil også gerne have undersøgt, hvad der egentlig er foregået i forvaltning. Have hver en sten vendt, hvornår er beslutningerne taget osv., osv.

I meldte ud i går, at I nu vil gennemgå alle sagerne igen, men nogle familier har jo allerede fået at vide, at deres hjælp stopper på tirsdag – altså 1. september?

Hvad sker der for Cecilie nu?

Jamen der sker det, at fra i dag, så stopper den her praksis, for det er klart, at når der er skabt tvivl om den er lovlig, så stopper den fra i dag, og alle de børn og familier, som allerede har fået at vide, at de har fået taget deres hjælp fra sig, de vil få et brev, en henvendelse om, at de vil få den tilbage, hvis de ønsker det.

Så i dag der sender i brev til Cecilie og de andre, der har fået fjernet deres hjælp, at det kommer ikke til at alligevel? Altså i første omgang, for du sætter det vel kun i bero, mens i undersøger den her sag?

Det er klart, at vi sætter det i bero, mens vi undersøger den her sag, men jeg vil jo også sige, at det børne- og ungeudvalgsmøde, hvor vi bliver præsenteret for det her, der beder vi jo embedsmændene om at lave en ny plan, som er mere realistisk og holdbar, både på indholdet i den, det faglige indhold, men også i økonomien, og vi beder også embedsfolket om at finde 10 millioner til at lukke den gæld, det her område skubber foran sig.

Så får Cecilie og de andre udsatte unge deres hjælp. Får de deres hjælp eller ej?

Det gør de. Altså, de får det, de har fået tidligere. De vil få et brev om - mail, brev, det ved jeg ikke - om at de vil få den foranstaltning, de havde tidligere.

Så der kommer ingen ændring i deres situation?

Nej, det gør der ikke.

Hvor vil du finde de penge henne? Du skal jo spare tyve procent, står der i det her brev, som er sendt ud til medarbejderne?

Jamen det handler om, at så må vi jo i gang i forvaltningen. Jeg har bedt om – og med støtte fra børne- og ungeudvalget – om, at de i første omgang finder 10 millioner for at lukke det hul, som er i det her område, så man ikke også ud over at lave almindelig drift skal betale en gæld tilbage, og det er jeg sikker på, at de vil lykkes med. Og det har de fået en frist til næste børne- og ungeudvalgsmøde den 8.9.

Så der skal de stampe 10 millioner op af gulvet?

Ja.

Det er vel ikke penge, de bare har liggende?

Nej.

Så hvem er det så, det skal gå ud over?

Jamen, det er deres opgave, at give os nogle muligheder for at vælge mellem det. Men man kan sige, at helt generelt, er der altid nogle stærke børn, der bedre kan tåle en besparelse end nogle udsatte børn.

Men det er jo ikke andet end et par uger siden, du var her sidst, hvor vi havde historien om de odenseanske skoler, hvor skolebestyrelserne for de stærke børn råber om vagt i gevær og siger, at det her går bare ikke. Er det ikke et større problem, end så må vi finde ti millioner i det ene hul og så putte det over i det andet hul?

Altså, man kan sige, at når en børn- og ungeforvaltning skal spare – vi har tre store områder; vi har dagtilbudsområdet for de små børn, vi har skoleområdet og vi har de udsatte børn – og når man sparer, så vil det altid være de mest udsatte børn, det går ud over. Det er det også i folkeskolen. Og det er en af mine bevæggrunde til at ville have flere penge ind i folkeskolen.

LÆS OGSÅ Endnu tre skolebestyrelser afviser at godkende budgettet

I samme bilag står der direkte, at man ikke kan nå at lave høringer af alle familierne, selvom det er lovpligtigt. Hvordan har din forvaltning overhovedet kunne sætte gang i sådan en plan, hvis I ved, at I ikke overholder loven?

Det skal redegørelsen vise.

  • Print
  • Del artiklen: