Region Syddanmark: Bios overholdt responstider i februar

Ambulancerne kom til tiden i Region Syddanmark i sidste måned efter flere måneders bøvl.

Efter en januar med stigning i responstiden, så kom ambulancerne kom hurtigere frem i februar.

Det viser de seneste tal, som Region Syddanmark netop har offentliggjort.

På Fyn og i Sydvest- og Sønderjylland, der er Bios' tre ambulanceområder, kom ambulancerne i februar frem inden for de målsætninger, som regionen selv har opsat.

Den gennemsnitlige responstid på eksempelvis Fyn er nu 7,9 minutter. De seneste måneder har snittet varieret mellem 8,0 og 8,5 minutter.

Konstituerede sundhedsdirektør i Region Syddanmark Mads Haugaard er glad for udviklingen.

- Det er jeg ualmindeligt godt tilfreds med. Specielt oven på en januar, hvor vi så nogle responstider, som var kommet betydeligt under pres, siger han til DR Fyn.

Han og formanden for regionens præhospitale udvalg, Venstres Thyge Nielsen, mener, at en af forklaringerne er, at Bios har fået mere styr på dagligdagen.

- Bios har fået flere folk på banen. De har fået en mere stabil drift, og de fået mere styr på vagtplanlægningen, mener Thyge Nielsen.

Også i Trekantområder, hvor regionens andet ambulanceselskab Resonce kører, er der flotte responstider.

Her ligger man for sjette måneder i træk under regionens mål for, hvor hurtigt ambulancen skal være fremme ved patienterne.

  • Print
  • Del artiklen: