Styr på tingene kan spare op til en millard på nye supersygehuse

Det tager tid på de danske sygehuse, når personalet skal lede efter alt fra lagner, over dråbetællere til termometre. Det vil man gøre op med på de nye supersygehuse.

Hvor er pulsmåleren, har du set saksen og hvor blev narkoselægen af? Personalet på de danske sygehuse bruger mange minutter hver dag, på at lede efter udstyr og personale. Tid er penge, og ved at tænke ny teknik ind i de nye supersygehuse kan der spares op til en milliard kroner. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nordjylland)

Har du nogensinde tænkt over, hvor lang tid du hver dag bruger på at lede efter dine nøgler eller din mobiltelefon?

På sygehusene har de både tænkt og talt efter. En sygehusansat bruger i gennemsnit 12 minutter hver dag på at lede efter kolleger og udstyr. Og nu er jagten gået ind på de minutter.

De nye sygehusbyggerier giver mulighed for at bygge automatiske tidsbesparende teknikker ind i bygningerne, og det skal give besparelser. De nye supersygehuse skal være 8 procent mere effektive, og noget af det skal hentes ved at personalet nemmere kan finde ting, forklarer OUH-direktør Jane Kraglund:

- Lige nu bor vi i nogle bygninger, der er gamle og utidssvarende, når det gælder logistik. Men med et nyt supersygehus har vi muligheden for at tænke det ind fra starten.

Et magisk skab    

Lige præcis på de nye supersygehuse har man mulighed for at bygge al den teknik ind til at starte med, så man rent faktisk kan få alle gevinsterne

Lasse Nørgaard, specialkonsulent

Hos Syddansk Sundhedsinnovation i Odense er man med i projektet Intelligent Hospitalslogistik (IHL) og er blandt andet ved at teste og regne på et magisk skab, der kan fyldes op automatisk fra bagsiden. På den måde slipper personalet for at holde styr på lageret i afdelingen, bestille nyt og få det sat på plads:

- Lige præcis på de nye supersygehuse har man mulighed for at bygge al den teknik ind til at starte med, så man rent faktisk kan få alle gevinsterne, siger specialkonsulent Lasse Nørgaard.

I Aalborg overvejer man at sætte førerløse vogne til at køre varer og udstyr rundt på sygehuset, siger kontorchef i Region Nordjylland, Heine Overby.

- Måske bruger de ansatte fem eller ti minutter på en vagt på at lede. Men der er rigtig mange ansatte på vores sygehuse, derfor er det vigtigt, at den tid, de bruger på at lede, reduceres, siger Heine Overby.

Han påpeger, at når sygehuset får bedre styr på, hvor tingene er, så er der heller ikke brug for så meget udstyr:

- Meget af vores udstyr er også rimelig dyrt. Og jo bedre, man er til at finde det udstyr, jo

Ny teknik skal spare sygehusansatte for masser af skridt

Supersygehusene skal altså være mere effektive end de sygehuse, vi kender i dag. Og en del af besparelserne kan findes ved, at gøre det lettere at finde mennesker og udstyr.

Jens Stenbæk, formand for innovationsudvalget i Danske Regioner:

- Det er en tommelfingerregel, at det er muligt at spare cirka 1 procent årligt ved at øge sporbarheden på sygehusene. Vi bruger cirka 78 millarder årligt på vores sygehusvæsen, og skal vi bruge den målestok, så ligger der mellem en halv og en hel milliard årligt.

Det tror direktør på OUH Jane Kragelund også på:

- Vi skal spare rigtig mange penge. Og derfor ser vi på, hvordan vi bedst muligt kan udnytte de ressourcer, vi har. Og der kigger vi også på, hvordan vi reducerer spildtid og den tid, vi bruger på at finde ting. Den tid giver hverken værdi for patienter eller personale.

Og det med at bruge tid på at hente udstyr, materialer eller kolleger kender de blandt andet på Hjertemedicinsk afdeling B3, på Odense Universitetshospital, fortæller oversygeplejerske Katrin Diklev:

- Det ville være dejligt, hvis sådan noget blev automatiseret. Det ville frigive vores ressourcer til at passe patienterne. Vi bruger tid væk fra patienterne, fordi vi skal bruge tid på at sørge for, at vi har det materiale, vi skal bruge.

 

mindre udstyr behøver man at købe ind. Det kan også give en besparelse.