Bedre styr på trafikken: Signaler på S-banen får længe ventet opgradering

Det aldrende signalsystem på S-togsnettet bliver nu moderniseret.

Det blev sat op samme årti som George Orwell døde, Koreakrigen brød ud og De Røde Heste havde premiere i biograferne, men bliver det aldrende signalsystem på hovedstadens S-togsnet udskiftet med et mere moderne system.

De ældste dele af systemet er fra 1950'erne og 1960'erne.

Peter Svendsen, trafikdirektør i BaneDanmark

Det gamle system, der på de ældste strækninger har 60 år på bagen, er ved at være slidt ned. Samtidig kan et nyt system sikre, at de røde S-tog kører til tiden.

- De ældste dele af systemet er fra 1950'erne og 1960'erne. Vi skal have det her nye signalsystem, for det giver en bedre rettidighed og færre fejl, siger Peter Svendsen, der er trafikdirektør i BaneDanmark.

System kørt ind om fem uger

BaneDanmark har ventet på godkendelsen til at komme i gang med udskiftningen af det gamle system, og nu skal skal man så bruge de kommende uger på at justere de nye signaler.

- Vi har været lidt forsinkede, men nu har vi tilladelserne. Vi bruger fem uger på at teste systemet endeligt af i selve driften, og det fungerer faktisk rigtig godt. Det drillede os lidt tirsdag, men vi fandt en løsning og fik hurtigt en pæn drift siger trafikdirektør Peter Svendsen.

Udskiftningen af hele systemet vil være afsluttet i 2018.

  • Print
  • Del artiklen: