Bekymring for kortere skoledage på 50 skoler: Kan hurtigt blive spareøvelse

50 skoler har fået lov til at forkorte skoledagene i år. Men man risikerer, at det bliver en spareøvelse, lyder det.

Det vakte stor debat, da skoledagene blev forlænget med skolereformen i 2014. Nu får nogle skoler lov til at forkorte dagene. Arkivfoto (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Når eleverne i folkeskolen i denne og næste uge vender tilbage til klasselokalerne efter sommerferien, så er det for nogle elevers vedkommende til kortere skoledage.

Undervisningministeriet har givet 50 skoler lov til at skære ned på timetallet, heraf 19 skoler i hovedstadsområdet.

Det gælder blandt andet Sølvgade Skole i København, hvor eleverne skal gå to timer mindre i skole om ugen, men til gengæld får en ekstra lærer i to timer.

Selvom færre timer på skolebænken umiddelbart kan se ud som et skridt væk fra folkeskolereformen, der blev indført i 2014, så er det ikke tilfældet, understreger skoleleder Kim Paulsen.

- Det er på ingen måder et opgør, men det er en nysgerrighed i forhold til, hvad der gør børnene dygtigere, og hvordan vi bruger ressourcerne bedst, siger han.

Men der er grund til at være skeptisk over for, at skolerne får lov at skære i timerne, mener næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas:

- Vi frygter, at det bliver en spareøvelse, hvor man siger, at der skal bruges færre midler på understøttende undervisning, end der ellers var afsat.

Også formand for foreningen Skole & Forældre, Mette With Hagensen, advarer mod, at færre timer kan være første skridt mod besparelser på skolerne.

- Vi har før oplevet, at pengene er sevet ud af skolerne, selvom man har sagt, at det ikke ville ske, så det vil vi være meget opmærksomme på. I det her tilfælde er meningen fra Undervisningsministeriets side, at pengene skal blive på skolerne, siger hun.

Godkendelsen til skolerne bliver som udgangspunkt givet af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen og kan fornyes.