DA: Flygtninge bliver ikke hjulpet i job

Kun tre ud af 10 flygtninge søger opslåede stillinger i hovedstaden. Kommunerne må på banen, siger arbejdsgiverne.

Flygtninge bliver ikke hjulpet godt nok på vej til at finde et job, når de henvender sig i jobkøen hos kommunerne. Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, der har spurgt virksomhederne, om de får ansøgninger fra flygtninge, når de slår nye stillinger op.

Syv ud af 10 virksomheder i Region Hovedstaden siger, at de aldrig har modtaget jobansøgninger fra flygtninge. Det betyder, at det kun er en tredjedel af de opslåede job, der bliver søgt.

Derfor skal kommunerne komme mere i spil, siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Berit Toft Fihl.

- Kommunerne siger stort set, at 100 procent af alle flygtninge ikke er arbejdsmarkedsparate, og det kan spille ind i forhold til den indsats, der bliver gjort i kommunerne, siger Berit Toft Fihl.

Er bange for at træde ved siden af

Foreningen Nydansker er en forening, der arbejder for mangfoldighed på det det danske arbejdsmarked. Her ser man også gerne, at der kommer flere flygtninge i job, da de har meget at byde på for virksomhederne. Men usikkerhed kan holde dem fra at søge opslåede stillinger.

- Flygtningene er bekymrede i forhold til at for at træde ved siden af. Man lytter meget til, hvad jobcenteret eller sagsbehandleren siger, man skal gøre, fortæller Torben Møller Hansen, der er direktør i foreningen Nydansker.

Han vurderer, at det en god idé at for flygtningene at få hjælp fra frivillig for eksempel erhvervsfolk, der kan hjælpe med at sætte et godt CV op.

Hovedstadsområdet ligger en smule over landsgennemsnittet, og i Region Sjælland er der under to ud af 10 virksomheder, der har fået job-henvendelser fra flygtninge.

  • Print
  • Del artiklen: