Khaled er tidligere flygtning: Det er svært at lære de danske normer

Nyt integrationsprojekt lærer flygtninge at navigere blandt normer og uskrevne regler.

- Det kan være ret svært for en flygtningefamilie at kende til de skrevne og uskrevne regler i daginstitutioner, folkeskolen eller i foreningslivet.

Sådan fortæller 40-årige Khaled Mustapha, pædagog og tidligere flygtning fra det borgerkrigshærgede Libanon.

Khaled Mustapha mødte selv den danske kultur, da han i 1991 ankom til Birkerød i Nordsjælland med sin familie. Her fandt han hurtigt ud af, at det var svært at passe ind.

- Det var svært at etablere venskaber med etniske danske unge. Det tog mit i hvert fald fem-seks år, før jeg vidste, hvornår man er en ven og hvad der skal til for at få venner. Det går helt anderledes hurtigt i Libanon, siger han.

Flygtninge skal have hjælp til at knække normkoderne

Det er ikke kun Khaled Mustapha, der har problemer med at få hul igennem til danskerne. Det er et generelt problem for flygtninge.

Derfor har Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune søsat integrationsprojektet ’Mindspring’ i fem udsatte boligområder i København. Pilotprojektet har haft stort succes med at lære indvandrere og flygtninge at begå sig socialt, på arbejdspladser, i institutioner og i foreningslivet.

Når Khaled Mustapha tænker tilbage, kunne have godt tænke sig, at han havde fået samme tilbud. Det havde gjort livet nemmere, siger han.

- Jeg ville gerne være blevet klædt bedre på. Det havde lettet integrationen for mig og andre. Det er rigtig svært at få kontakt til etniske danskere uden for institutionslivet. Derfor har man brug for redskaber, hvis man ikke skal ende med at blive ekskluderet, siger han.

Ifølge en evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling har projektet blandt andet fået 28 af 31 deltagende forældre til at lytte mere til, hvad deres børn siger og tænker.

Khaled Mustapha mener, at det i høj grad er projektets vejledere, der har indgående kendskab til det danske system og selv engang har været flygtning, der har gjort forskellen og knækket normkoderne.

- Det gør en stor forskel. Det kan faktisk betyde en vellykket integration for flygtningefamilier i sidste ende. Hvis du ikke har værktøjerne eller redskaberne i dit møde med fodboldklubben eller på arbejdspladsen, så kan man blive ekskluderet, fordi man ikke ved hvordan man skal navigere i de her fællesskaber, siger han.

  • Print
  • Del artiklen: