Kriminelle optager senge i den almindelige psykiatri

Antallet af retspsykiatriske patienter er steget så meget, at det har lagt pres på den almindelige psykiatri.

Antallet af retspsykiatriske patienter er de seneste år steget så voldsomt, at det har lagt pres på kapaciteten i almenpsykiatrien. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Hvis du eller en af dine nærmeste bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, så er der stor risiko for, at patienten i sengen ved siden af har en kriminel baggrund.

Siden 2001 er antallet af retspsykiatriske patienter nemlig steget fra 1.500 til 4.500. Det har betydet sengemangel i retspsykiatrien, hvorfor de almindelige psykiatriske afdelinger må tage over. Derfor er næsten hver 10. sengeplads på de almene psykiatriske afdelinger i dag optaget af retspsykiatriske patienter.

Det viser aktindsigter, som den digitale avis Zetland og Fagbladet FOA har fået hos regionerne.

I Region Hovedstaden kan Torsten Bjørn Jacobsen, der er overlæge hos Psykiatrisk Center København og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, nikke genkendende til udviklingen.

Hvis en patient, der har brug for indlæggelse, ikke kan blive indlagt eller bliver udskrevet for tidligt, så giver man ikke den optimale behandling.

Knud Kristensen, formand for SIND

- Hvis vi er bange for, at der er risiko for fornyet kriminalitet, så skal overlægen eller Kriminalforsorgen indlægge den retspsykiatriske patient, som altså får forrang i et i forvejen presset system. Og det er problematisk, mener han.

Når man på den måde giver de retspsykiatriske patienter plads på bekostning af de almindelige patienter, risikerer man ifølge Knud Kristensen , der er formand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, at skabe en ond cirkel.

- Hvis en patient, der har brug for indlæggelse, ikke kan blive indlagt eller bliver udskrevet for tidligt, så giver man ikke den optimale behandling. Så bliver patienten mere og mere syg og nogle af dem kommer så til at begå kriminelt og ender som retspsykiatriske patienter, forudser han.

Hos Danske Regioner er formanden for psykiatriudvalget, Charlotte Fischer (R), enig i, at udviklingen er problematisk. Hun peger på, at psykiatrien behøver en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra centralt hold. Et ønske der dog ikke blev opfyldt under de seneste økonomiforhandlinger med regeringen.

- Men er det ikke et spørgsmål om, at regionerne skal blive bedre til at prioritere de penge, som de har til rådighed?

- Vi er ekstremt centralt styret. Når Folketinget vedtager en finanslov, så øremærker de mange midler, som skal gå til kræftområdet, til demensområdet og så videre. Det giver mindre rum til at flytte rundt på midlerne, siger Charlotte Fischer.

Hun peger desuden på, at vi skal blive meget bedre til at forebygge, hvis vi vil problemet til livs.

- Vi har ikke engang mandskab til at følge med udviklingen, så jeg mener, at det er nødvendigt, at vi sætter meget større fokus på, hvordan vi forhindrer, at folk når dertil, hvor de bliver retspsykiatriske patienter, siger hun.