Tema Grænsekontrol

Kritik af id-tjek: Ødelægger dansk-svensk samarbejde

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), frygter for Øresunds-samarbejdet med Sverige

Overborgmester i København, Frank Jensen (S), kalder id-kontrol for en trussel for samarbejdet på tværs af Øresund.

Samarbejde mellem hovedstadsområdet og Skåne, Greater Copenhagen, er under pres på grund af id-kontrollen mellem Sverige og Danmark.

Det mener Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der frygter, at 20 års koncentreret indsats for samarbejdet på tværs af de to lande risikerer at blive sat tilbage, når særligt pendlerne bliver ramt af id-kontrollen.

- Nogle vil overveje, om de vil fortsætte med at arbejde på den måde, og det er skadeligt for vækst, velfærd og velstand, siger Frank Jensen.

Den øgede rejsetid for de mange pendlere betyder, at det bliver en udfordring at aflevere og hente af børn og at nå på arbejde til tiden, vurderer den københavnske overborgmester, der ligesom sin svenske kollega i Malmø Kommune, borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh, også bekymret for situationen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen regner med at holde pressemøde om situationen med id-kontrollen klokken 12 i dag.