Politi og kommune sætter ind mod udenlandske hjemløse

Flere udenlandske hjemløse overnatter parker og baggårde i hovedstaden, men nu skal der styr på problemet med en forstærket indsats fra Københavns Politi.

Et stigende antal hjemløse og kriminelle udlændinge tager til København, når sommeren begynder.

De overnatter i parker og baggårde, tigger på gaden og begår tyveri og indbrud, lyder det fra politiet.

Derfor opruster Københavns Politi nu indstsen mod de udenlandske hjemløse i samarbejde med Københavns Kommune, beredskabet og lokalpolitiet i København.

- Her får vi informationer om, hvor der er problemer og hvor der er beboere eller forretningsdrivende, der føler sig utrygge ved, at der opholder sig en hel del udenlandske personer, der sover på gaden tæt ved dem. Og på baggrund af de informationer, har vi lavet en målrettet indsats hen over sommerhalvåret, siger Vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Tom Struve.

50 udenlandske hjemløse i Indre Bys parker

I Københavns kommune oplever man også at problemet er stigende. Hver morgen finder  parkbetjente omkring 50 udenlandske hjemløse, der har slået lejr i Indre Bys parker.

- Folk har lavet huler, hvor de overnatter og laver mad. Der kan være bålplads og der er også tegn på, at man har brugt parken som toilet, siger områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Jon Pape.LÆS OGSÅ: Beboere slår alarm over hjemløse

Skaber utryg stemning

Lejrene giver parkernes gartnere og skraldemænd en en stor portion ekstra oprydningsarbejde oven i det overarbejde som sommerens parkgæster giver, siger Jon Pape.

- Det skaber utryghed hos de almindelige parkbesøgende, at de risikerer, at møde de her syn.

Jon Pape

Ud overoprydningsarbejde og affald skaber de udenlandske hjemløse også en ubehagelig stemning blandt parkernes gæster, fortæller han.

- Det skaber utryghed hos de almindelige parkbesøgende, at de risikerer, at møde de her syn, siger Jon Pape.

LÆS MERE: Kirkens korshær vil hjælpe udenlandske hjemløse

Derfor glæder han sig over det nye intensiverede samarbejde med politiet.

Forsøger at sende dem hjem

Når politiet så efter tip fra for eksempel kommunens parkbetjente finder frem til personerne, vil de fjerne eventuelle lejre, give advarsler og bøder og tjekke personernes opholdstilladelse.

Og hvis ulovlighederne gentager sig, vil politiet forsøge at sende dem hjem.

- Hvis de udgår et stigende problem og der er gentagne tilfælde af lovovertrædelser og mindre forseelser, så prøver vi at træffe en afgørelse om en administrativ udvisning, siger Tom Struve.

LÆS OGSÅ: København sender hjemløse tilbage

Indsatsen retter sig også mod strøgområderne i indre by, hvor politiet i højere grad vil være opmærksom på  tiggeri, gadesalg og gademusikanter, der ikke har tilladelse til at spille.

  • Print
  • Del artiklen: