Radikaliserings-hotline får flere henvendelser, men færre alvorlige sager

I 2015 modtog hotlinen 100 opkald. Sidste år var det tal steget til 104.

Flere har trykket nummeret til Københavns Kommunes radikaliserings-hotline, fordi de er bekymrede for eksempelvis en ven, elev eller søn. (© Colourbox)

Flere henvendelser, men færre alvorlige sager. Sådan lyder status for Københavns Kommunes radikaliserings-hotline.

Nye tal viser, at flere ringer ind med en bekymring for en ven, elev eller søn, men færre af opkaldende er begrundede.

Hotlinen kan bruges af for eksempel lærere, socialpædagoger og forældre, hvis de har mistanke om, at en person er ved at blive radikaliseret.

I 2015 ringede 100 ind. Af de opkald var 18 begrundede. Sidste år var der 104 henvendelser, hvor kun otte var begrundede.

Men få alvorlige sager betyder ikke nødvendigvis, at der ikke længere er grund til bekymring, siger Anna Mee Allerslev (R), som er beskæftigelse- og integrationsborgmester i København.

- Det er kun PET eller politiet, der kan lave vurderingen af, om der er grund til bekymring. Men vi kan håbe på, at det her betyder, at vores forebyggende indsats gør en forskel, siger hun.

I de alvorlige sager bliver der sat gang i en forebyggende eller afradikaliserende indsats som for eksempel et mentorforløb, siger Anna Mee Allerslev.

- De får en individuel handleplan, som typisk vil være en normal social indsats men med en særlig ekspertise inden for antiradikalisering.

Hotlinen blev oprettet i 2014 og drives af antiradikaliseringsenheden VINK i samarbejde med Københavns Kommune, Aarhus Kommune og Østjyllands Politi.

Sidste år blev der oprettet en national hotline til at håndtere såkaldte bekymringshenvendelser, og det første år har den nationale hotline modtaget 61 henvendelser.