S og SF: Tilskuddet til privatskoler bør sænkes

Det er problematisk, at stadig flere vælger privatskolen, fordi privatskolerne ikke tager et socialt ansvar. Det mener politikere.

Samsø er landets topscorer på privatskoleandel. Her går 34,5 procent af børnene i privatskole, og næstefter kommer Gribskov Kommune med 31,5 procent. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall © DR)

Det er bekymrende, at flere forældre vælger privatskolen frem for folkeskolen - for privatskolerne er ikke med til at løfte det sociale ansvar på samme måde som folkeskolen. Det mener både skoleordfører Jacob Mark fra SF og undervisningsordfører Annette Lind fra Socialdemokratiet.

- Jeg mener, man skal tvinge privatskolerne til at tage et større socialt ansvar. Der er mange privatskoler, der ikke løfter det sociale ansvar, fordi de ikke tager imod elever, der kommer fra familier uden så mange penge eller elever, som har lidt udfordringer, siger Jacob Mark (SF).

Andelen af børn, der går i privatskole, er steget fra 14 til 16 procent siden 2012. Det viser en opgørelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Og især i nogle hovedstadskommuner er stigningen langt større.

Med regeringens finanslovsforslag lægges der op til, at det såkaldte koblingstilskud til fri- og privatskolerne stiger fra de nuværende 75 procent til 76 procent i 2018. Dermed lægger regeringen op til at tilskuddet øges for tredje år i træk.

Koblingsprocenten fortæller, hvor stort et tilskud de frie grundskoler modtager fra staten til hver elev. Tilskuddet er baseret på en gennemsnitlig udgift til en elev i folkeskolen de seneste tre år. Det vil sige, at hvis en folkeskoleelev for eksempel koster 60.000 kroner om året, så modtager en privatskole i 2017 75 procent af 60.000 kr. det vil sige 45.000 kroner per elev per år.

Sådan har tilskuddet til privatskoler udviklet sig

Fri- og privatskolerne finansieres via den såkaldte koblingsprocent, der dækker over den procentdel, som staten tildeler fri- og privatskolerne i forhold til folkeskolen.

1992: 72 %
1993: 73 %
1994: 74 %
1995-2010: 75 %
2011: 74 %
2012: 73 %
2013: 72 %
2014: 71 %
2015: 71 %
2016: 73 %
2017: 75 %
2018 (forslag): 76 %

Men man bør ændre det tilskud, som privatskolerne får, mener Jacob Mark (SF).

- De privatskoler, der løfter det sociale ansvar, bør få mere i tilskud end de skoler, der ikke gør. Det er ikke rimeligt, hvis folkeskolen står alene med opgaven, når privatskolerne får så mange penge fra staten, siger han.

Annette Lind (S) er enig i, at privatskoler bør få et mindre tilskud, end de gør lige nu.

- Vi har en regering, der aldrig før har udbetalt så mange penge til privatskolerne. Tilskuddet bør sænkes. Privatskolerne behøver ikke tage inklusionselever og har ikke det sammen sociale ansvar som folkeskolen. Men det burde de have, siger hun.

Socialdemokratiet mener, at privatskolernes tilskud skal sænkes til 71 procent. Det vil ifølge partiet frigøre 325 millioner kroner.

Problemet er de lange dage i folkeskolen

Halsnæs er en af de kommuner, hvor stadig flere forældre tilvælger privatskoler.

Her er andelen af børn i privatskole fordoblet de sidste fem år. I 2012 gik knap hver tiende barn på privatskole - i dag er det hver femte.

Og det skyldes ifølge Michael Thomsen (V), formand for kommunens udvalg for skole, familie og børn, blandt andet folkeskolereformens længere skoledagene. Og det nikker Jacob Mark (SF) genkendende til.

- Når vi kan se, at eleverne ikke trives med de lange skoledage, så mener jeg, vi skal lytte til det. Derfor foreslår vi, at skoledagen gøres kortere, og at der samtidig laves et klasseloft på 24 elever, siger han.

Det handler ikke nødvendigvis om at gøre skoledagen kortere, men den skal være mere varieret, mener Annette Lind (S).

- Folkeskolerne bør have en mere varieret skoledag. Det skal finansieres af de penge, regeringen ønsker at give i tilskud til privatskolerne, siger hun.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra undervisningsordførerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti eller Dansk Folkeparti.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.