Sikkerheden halter på flere psykiatriske afdelinger

Arbejdstilsynet kritiserer sikkerheden på en række psykiatriske afdelinger i hovedstadsområdet.

”Jeg har en ide om, hvordan jeg kan komme ud med det samme”. Ordene kommer fra en psykisk syg patient, som er indlagt på en af Region Hovedstadens psykiatriske afdelinger.

Den mandlige patient står i en elevator sammen med en social- og sundhedsassistentelev, da elevatoren pludselig sætter sig fast, og den psykisk syge mand bliver panisk. Han vil ud nu.

”Jeg smadrer dit hoved på væggen, og når du begynder at råbe og skrige, og personalet hører det og ser blodet – så kommer politiet og får mig ud. Jeg giver dig fem minutter til at finde en løsning, så vi kan komme ud. Ellers smadrer jeg dit hoved”.

Den dramatiske situation er genfortalt af eleven og står beskrevet i en af Arbejdstilsynets tilsynsrapporter fra psykiatriske afdelinger i hovedstadsområdet. Selv om episoden endte uden vold, rejste tilsynet kritik, fordi eleven var alene med patienten uden mulighed for at tilkalde hjælp.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man med sindsro kan sige, at man vil vente på næste gang, det går galt, for det kommer til at gå galt.

Charlotte Bredal, Arbejdsmiljøkonsulent for FOA

P4 København har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets nyeste tilsynsrapporter, som viser, at der er problemer med sikkerheden på flere af de psykiatriske afdelinger i hovedstadsområdet.

I alt er der uddelt to strakspåbud og seks påbud til seks psykiatriske centre – hovedparten omhandler sikkerheden.

Flere afdelinger bliver netop kritiseret, fordi deres personale ofte arbejder alene med patienter, som man ikke bør være alene med, og fordi deres muligheder for at tilkalde hjælp nogle gang er utilstrækkelige.

Det møder kritik fra arbejdsmiljøkonsulent i FOA Charlotte Bredal.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Hvis der er risiko for vold, er det slet ikke tilladt at arbejde alene. Med den viden vi har i dag om de store menneskelige konsekvenser, det kan have at blive udsat for vold, fatter jeg simpelthen ikke, at man fortsat kan lade det ske, siger Charlotte Bredal.

Mangler alarmer

Et af de steder, som har modtaget en såkaldt rød smiley fra Arbejdstilsynet, er Psykiatrisk Center Glostrup. Her kunne personalet fortælle tilsynet, at der ikke altid er overfaldsalarmer nok til alle ansatte.

”Medarbejderne har påpeget problemet overfor ledelsen, uden at det har afhjulpet problemet,” skriver Arbejdstilsynet i sin rapport.

- Hvis man laver en risikovurdering, hvor man kan se, at der er risiko for vold, skal man som minimum have mulighed for at tilkalde hjælp, men i udgangspunktet skal man også tilrettelægge arbejdet på en måde, så man ikke risikerer at stå alene i en voldelig situation, påpeger Charlotte Bredal.

Jeg er rigtigt ked af, at noget personale har haft en oplevelse af at de har sagt til os, at der er et problem og det ikke er blevet løst.

Birgitte Welcher, Centerchef, Psykiatrisk center Glostrup

Hos Psykiatrisk Center Glostrup siger centerchef Birgitte Welcher, at der har været en dårlig procedure i forhold til alarmerne.

- Det er noget, vi har arbejdet på at få rettet op på. For det er et fælles projekt at passe på vores alarmer, for det er vores allesammens sikkerhed, det gælder, forklarer Birgitte Welcher.

- Men personalet har fortalt Arbejdstilsynet, at de har påpeget problemet overfor ledelsen, uden at det har ført til en løsning. Hvordan hænger det sammen med, at du siger, at I har arbejdet på at løse det?

- Efter tilsynet har vi rettet op på det. Men jeg er rigtigt ked af, at noget personale har haft en oplevelse af, at de har sagt til os, at der er et problem, og det så ikke er blevet løst, siger Birgitte Welcher.

Efterspørger handleplan

Hos FOA peger Charlotte Bredal på, at der er akut behov for en national handleplan, som skal styrke sikkerheden i psykiatrien.

- Man skal iværksætte en helt vifte af initiativer, for det her kan man ikke klare med en enkelt løsning. Et af de vigtige elementer er, at man igennem lovgivning sikrer, at personalet bliver uddannet til at håndtere voldelige episoder, siger hun.

- Et andet element er, at man sikrer, at de forskellige enheder, hjemmepleje, bosteder og psykiatriske afdelinger udveksler oplysninger, så man kan forebygge eventuelle voldsepisoder, mener Charlotte Bredal.

Ønsket om en national handleplan er ikke nyt. Det bad FOA faktisk allerede politikerne om efter et drab i psykiatrien i 2013 og igen, efter to ansatte på det psykiatriske bosted Saxenhøj på Lolland i maj 2014 blev knivdræbt af en psykiatrisk patient. Men i dag - halvandet år senere - må Charlotte Bredal fortsat spejde forgæves efter handleplanen.

- Jeg kan godt forstå, at det kan være indviklet, fordi man med sådan en handleplan skal arbejde på tværs af flere ministerier, men jeg kan simpelthen ikke forstå, at man med sindsro kan sige, at man vil vente på næste gang, det går galt, for det kommer til at gå galt.

- Hver eneste dag ser vi nye eksempler på medarbejdere, som bliver udsat for vold, og det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Charlotte Bredal.

En af de ministre, som skal ind over en national handleplan på området, er social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V). Hun forklarer, at man har igangsat en kortlægning af regler og indsatser på området, som skal ligger klar om en måned.

- Det vil give os et bedre udgangspunkt for at gå videre med det arbejde, der handler om at udarbejde nogle nationale retningslinjer, så vi i højere grad lykkes med at forebygge volden, forklarer Karen Ellemann.

- Men det er halvandet år siden to ansatte blev knivdræbt på et psykiatrisk bosted. Hvorfor eksisterer de retningslinjer ikke allerede?

- Jeg forstår godt, at man kan blive utålmodig. Men det er ikke, fordi de forskellige ministerier sidder på hænderne. Denne her kortlægning er klar om en måned.

- Det er ikke, fordi der ikke er sat noget i gang, men nationale retningslinjer på dette område er ikke noget, man bare hiver ned fra hylden. Det kræver, at man kommer omkring helheden af problemstillingen, og det er kompliceret, siger Karen Ellemann.

  • Print
  • Del artiklen: