31 mio. til efteruddannelse: Der skal mere "Georg Gearløs" i folkeskolen

En sammenslutning af aktører vil bruge 31 millioner kroner på at efteruddanne lærere i naturfag.

8.c på Tvis Skole er i fuld gang med forsøg i fysiklokalet. Holstebro Kommune er sammen med Horsens, Vejle og Lyngby-Taarbæk med i "Engineer the Future". (Foto: Anders Davidsen)

Der skal meget mere 'Georg Gearløs' ind i folkeskolens fysiklokaler.

Det mener 'Engineer the Future,' som er en sammenslutning af virksomheder, udddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer - heriblandt ingeniørforeningen IDA.

'Engineer the Future' vil nu bruge 31 millioner kroner over de næste tre år på at efteruddanne 3.000 naturfagslærerne.

- Vi vil gerne have mere praktisk problemløsning, hvor der skal hands-on, forklarer projektdirektør ved 'Engineer the Future,' Githa Wolf Andreasen.

Dansk erhvervsliv skriger på folk, som kan noget indenfor teknik og naturvidenskab.

githa wolf andreasen, projektdirekt, Engineer the Future

Målet er at få flere unge til at tage en teknisk- eller naturvidenskabelig uddannelse. Ifølge sammenslutningens prognose kommer Danmark til at mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

- Dansk erhvervsliv skriger på folk, som kan noget indenfor teknik og naturvidenskab, siger Githa Wolf Andreasen.

I første omgang er fire kommuner med i projektet 'Engineering i skolen': Holstebro, Horsens, Vejle og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

Finder løsninger på fremtidens udfordringer

På Tvis Skole i Holstebro Kommune er eleverne glade for den mere virkelighedsnære undervisning.

- Jeg synes, at det er rigtig spændende, for man kan være med til at finde løsninger på fremtidsproblemer, siger Nanna Flindt Lichscheidt, der går i 8.c på Tvis Skole.

Naturfagslærer Per Milling er klar på nye udfordringer og føler på ingen måde, at der bliver trukket noget ned over hovedet på ham.

Jeg synes, at det er rigtig spændende, for man kan være med til at finde løsninger på fremtidsproblemer.

nanna flindt lichscheidt, 8.c, tvis skole

- Vi har selv fuldstændig råderet over undervisningen, så er det stadig den enkelte lærer, som vælger, hvordan undervisningen skal sammensættes, siger Per Milling.

Nu er naturfagsundervisningen tilrettelagt, så den i højere grad går ind og finder løsninger på problemer. For eksempel afbrænding af PWC-plast, som afgiver klordampe og danner syreregn.

- Tidligere var der også masser af forsøg, men det var lidt mere lærerstyret. I dag er det mere op til eleverne selv at finde ud af tingene for at gøre undervisningen problemorienternede og undersøgende, siger Per Milling.

Og det er den helt rigtige indstilling, mener Githa Wolf Andreasen fra 'Engineer the Future':

- Jeg drømmer om, at vi om 5-10 år har fået en ung generation, som ikke bare bruger naturvidenskabelige løsninger, men også selv er med til at skabe dem, siger Githa Wolf Andreasen.

Fondene Maersk, Villum, Industriens Fond og Lundbeck støtter projektet med 25 millioner kroner.