Bæverstrid i retten: Hegn kunne måske have reddet Finds 10.000 træer

Tre dommere skal for første gang afgøre, hvem der har erstatningsansvar, når bævere har fortænderne for langt fremme.

Hvem skal betale for det, når bævere sætter tænderne i privat ejendom?

Det spørgsmål har Byretten i Holstebro i dag ledt efter et svar på.

Lodsejer Find Andersen-Fruedahl vurderer selv, at bævere har fældet 10.000 træer på hans ejendom ved Møborg mellem Lemvig og Holstebro. Staten skal betale, mener han, og derfor kræver han 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, som i dag er myndighed på området.

Sagen er principiel, for det er første gang, at erstatninger for vilde dyrs skader bliver behandlet i en dansk retssal.

Bæveren i Danmark
  • Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1.000 år siden, men i 1999 blev arten genindført. I første omgang blev 18 bævere sat ud i Flynder Å-systemet ved Klosterheden mellem Holstebro og Lemvig.
  • I dag kan bæveren opleves i Klosterheden i Vestjylland og i Nordsjælland.
  • Bestanden vokser fra år til år. Bæverne fra både Klosterheden og Arresø har formået at sprede sig via vandløb og åer til andre områder - og netop det har gennem årene skabt debat, fordi private jordejere har oplevet skader.

Kilde: Miljøstyrelsen og DR Midt & Vest

I retten i dag kom det frem, at Find Andersen-Fruedahl kunne have bedt om at få sat et hegn op for at holde bæverne væk fra sin grund. Og det kunne måske have reddet mange af hans træer.

- Jeg kan da ikke spørge om at få et hegn op, hvis jeg ikke ved, at man kan få et hegn. Hvorfor kommer Skov- og Naturstyrelsen ikke allerede i starten og siger: "Vi kommer lige ud til dig og sætter et hegn op", siger han.

Han vil ikke afvise, at et hegn måske kunne have afhjulpet problemet.

- Muligvis. Det kan vi ikke vide på forhånd, men der er ikke nogen, der har sagt noget til mig om et hegn, siger Find Andersen-Fruedahl.

I retten fortalte han videre, at han gentagne gange har kontaktet Skov- og Naturstyrelsen vedrørende bæver-problemerne. Han har først for nyligt fået en computer, og nummeret til styrelsen har en bekendt hjulpet ham med at finde. Find Andersen-Fruedahl vurderede selv, at han har ringet omkring 30 gange, og kun én gang er telefonen blevet taget.

Find Andersen-Fruedahl overtog sin ejendom fra sine forældre. Siden 1980 har de plantet det 13 hektar store område til med træer som sika, fyr og rødbøg. Det er dem, som bæverne har fået smag for. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Naturstyrelsen har flere gange været ude ved Find Andersen-Fruedahls ejendom for at fjerne bæverdæmninger fra vandløb. Vidner fra Naturstyrelsen fortalte også i retten, at det er helt almindelig praksis, at man får direkte adgang til den, man skal tale med, hvis man kontakter styrelsen på hovednummeret.

Sådan som reglerne er i dag, er bæveren fredet, og der er ikke mulighed for erstatning for skader, den forvolder.

Man må skyde problem-bævere, men ingen har spurgt

Advokat for Miljøstyrelsen, Britta Moll Bown påpegede i retten, at man kan få dispensation til skyde 'problem-bævere', hvis der ikke findes andre løsninger, som for eksempel at flytte de levende dyr fra et sted til et andet.

Der kan gives dispensation i sager, hvor man vil hindre omfattende skader på ejendom eller afgrøder.

Selvom der er stigende problemer med bæverskader, har Miljøstyrelsen endnu ikke modtaget en eneste ansøgning om tilladelse til at skyde problembævere.

Miljøstyrelsen kræver at blive frifundet i sagen. Der falder dom i sagen til december.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.