Færre går på biblioteket, når der ikke er et menneske bag disken

Kvalificeret betjening er en væsentlig del af bibliotekets profil, mener lektor i biblioteksudvikling.

Når kommunerne skal spare, kan ubemandede biblioteker være én af løsningerne. Men så opfylder de ikke det, et bibliotek skal, mener lektor. (Foto: Thomas Askjær © DR bornholm)

Når der ikke står et menneske bag disken, går færre af os på biblioteket. Det viser erfaringer fra Tarm.

Siden 2012 har biblioteket været helt uden personale.

- Det bliver knapt så meget besøgt nu som i de første dage. Vi kan stadig notere, at folk er tilfredse, men de savner personalet, siger Per Høgh, der er bibliotekschef i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Besøgstallet er faldet med seks procent, siden Tarms bibliotek gik fra bemanding til selvbetjening, .

Lektor: Selvbetjening er dårlig løsning

Netop ubemandede biblioteker er én af løsningerne, når kommunerne skal spare. Men det er en dårlig løsning, vurderer lektor i biblioteksudvikling, Henrik Jochumsen, fra Københavns Universitet.

"Kvalificeret betjening er en væsentlig del af bibliotekets profil. Så et bibliotek, der alene er selvbetjent, opfylder ikke det, et bibliotek skal"

henrik jochumsen, lektor, københavns universitet

- Kvalificeret betjening er en væsentlig del af bibliotekets profil. Så et bibliotek, der alene er selvbetjent, opfylder ikke det, et bibliotek skal, siger Henrik Jochumsen.

Den holdning deles af Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.

- Halvdelen af borgerne kommer på biblioteket for at gøre noget andet end at låne en bog, og dem rammer man simpelthen ikke, hvis personalet er fjernet. I virkeligheden er pengene dårligt givet ud, og man får et meget en-dimensionelt bibliotek, siger han.

Selvbetjening er nødvendigt for at bevare biblioteket

Ikast-Brande Kommune har fire ubemandede biblioteker. Det har været af nød - men nødvendigt for at bevare dem, siger byrådsmedlem Inge Dines fra socialdemokraterne.

- Det er vigtigt, at borgerne har mulighed for frit og lige at kunne gå ind og indsamle viden, bøger og materialer. Ellers skal de jo køre 8-10 kilometer til enten Ikast eller Brande for at få det, siger hun.

Ikast-Brande er den kommune i Midt- og Vestjylland, der bruger færrest penge på biblioteket - nemlig 320 kroner pr. borger om året. På landsplan er kommunen nummer fem fra bunden.

"Man skal forsøge at samtænke nogle af sine institutioner, så man ikke investerer i husleje, men i mennesker. Det kunne være at tænke sin sportshal eller skole sammen med biblioteket. Så sparer man husleje "

steen b. andersen, formand, danmarks biblioteksforening

Albertslund Kommune bruger næsten tre gange så mange penge. Her er beløbet 920 kroner pr. borger, viser tal fra Danmarks Statistik.

Biblioteksformand: Gå andre veje

Biblioteksforeningens formand, Steen B. Andersen, er også medlem af byrådet i Aarhus Kommune for Socialdemokraterne. Han forstår kommunernes udfordring med at få økonomien til at hænge sammen. Derfor opfordrer han kommunerne til at gå andre veje.

- Man skal forsøge at samtænke nogle af sine institutioner, så man ikke investerer i husleje, men i mennesker. Det kunne være at tænke sin sportshal eller skole sammen med biblioteket. Så sparer man husleje og overskud til at give biblioteket flere dimensioner i form af nogle medarbejdere, siger Steen B. Andersen.

At samtænke institutioner kan komme på tale i Ikast-Brande Kommune, siger Inge Dines:

- Jeg har et håb om, at vi kan genåbne en slags borgerservice i byerne, så vi kan servicere blandt andet de ældre borgere. Her kan biblioteket være en mulighed, siger hun.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.