Græs kan erstatte braklagte marker: Godt for vandmiljø og landmandens pengepung

Dyrkning af græs kan blive redningen for mange hundrede landmænd, der rammes af skærpede miljøkrav.

Seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet har i forsøg med græs dokumenteret, at afgrøden kan optage mere kvælstof end det har fået tilført. (Foto: Dr)

Håbet er lysegrønt som græs. Og netop græs kan blive håbet for mange hundrede landmænd ved Limfjorden, som trues af skærpede miljøkrav.

- Med græs kan vi på en gang øge produktionen af biomasse, og samtidig reducere tabet af kvælstof til vandmiljøet, fastslår seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet i Foulum.

Hvis landmændene lægger om til græs, kan de undgå af braklægge jord, som det ellers kan blive nødvendigt for at opfylde fremtidens miljøkrav. Græs fylder bare ikke meget i dansk landbrug i dag, hvor 80 procent af jorden bruges til dyrkning af korn, raps, majs og andre etårige afgrøder.

- Det gode ved græs er, at det findes året rundt. Det optager hele tiden kvælstof, så det ikke skylles ud i vandløb og fjorde. Der er en kæmpe forskel i nitratudvaskning fra permanente afgrøder og fra afgrøder, der hele tiden skal genetableres, siger seniorforsker Uffe Jørgensen.

Landmand Kjeld Sørensen fra Løgstrup nær Hjarbæk Fjord står til at skulle braklægge op mod 50 procent af sin jord, når den målrettede regulering af vandmiljøet efter planerne indføres i 2021.

Det skyldes, at den lille Hjarbæk Fjord modtager vand fra flere store åløb, og dermed næringsstoffer fra et stort opland.

- 50 procent braklægning vil betyde døden for alle os landmænd i området, men græsset kan måske blive en redningsplanke for os, siger Kjeld Sørensen.

Der mangler dog at blive skabt et marked for græs - som biomasse og anvendelsen af protein fra græs som erstatning for importeret soja til dyrefoder. Det kan måske vare 10-15 år, før man når så langt, men det kan også være tidsnok til at redde landmænd som Kjeld Sørensen.

- Hvis det er det, der skal til, for at vi kan blive ved med at dyrke jorden, så er det fint for mig. Jeg skal tænke på bundlinjen, og om jeg sælger biomasse eller korn, det er mig lige meget, siger han.

Over 1000 landmænd i oplandet til Hjarbæk Fjord, Skive Fjord og Lovns Bredning er den 3. oktober inviteret til Aarhus Universitet i Foulum for at høre mere om græsdyrkning.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.