Lilly ejer et ganske særligt brætspil: Haps Hitler!

I årene efter Anden Verdenskrig kunne danske børn 'hapse' Adolf Hitler i et Ludo-lignende spil.

Mange ting var præget af Anden Verdenskrig i årene efter krigen. Også børns brætspil. Lilly Krarup har stadig et eksemplar af brætspillet Haps Hitler. (Foto: Mette Skov-Jensen - DR)

Lilly Krarup i Snejbjerg ved Herning har gemt et særligt klenodie fra årene efter Anden Verdenskrig: Brætspillet Haps Hitler.

- Jeg kan huske den dag, min far kom hjem med det. Det har været i 1948 eller 1949, hvor min bror og jeg havde skoldkopper og ikke kunne sove om natten. Min far spillede med os den halve nat, fortæller Lilly Krarup.

Haps Hitler er et spil for op til fire personer, der som de allierede - England, Frankrig, Rusland og Amerika – skal vinde krigen. Ved terningskast rykker man frem forbi betonmure og miner for i første omgang at tage tre SS-soldater til fange, derefter to medlemmer af Gestapo, og til sidst en af de fire nazister: Himmler, Ribbentrop, Goebbels og Göring.

Til slut gælder det Adolf Hitler, som står placeret midt på spillepladen - i Berlin.

(Foto: Mette Skov-Jensen - DR)

- Jeg er født og opvokset i Lemvig, hvor min far købte spillet i London Bazaren. Det var et slaraffenland for børn, hvor man kunne få alt, vi drømte om. Det var jo en tid med rationeringskuponer, mindes Lilly Krarup.

Hun har ikke æsken, så hun ved ikke, hvem der i sin tid producerede brætspillet. Papiret med spillereglerne er gulnet og godt brugt, men afslører, at det er trykt hos K. Fossum & Kompagni Aktieselskab i København.

Gennem tiden er nogle af de oprindelige brikker forsvundet og er skiftet ud med andre. Men figuren i midten af spillet, der forestiller Hitler, er den ægte vare. Han står, som en lille brik, med påmalet sort hår og overskæg.

- Jeg er ikke sikker på, at vi børn helt forstod baggrunden for spillet dengang, men krigen spillede jo en stor rolle i vores barndom. Min far fortalte hele sit liv meget om krigen. Det har taget mig lang tid at komme over det, og ikke længere se tyskerne som vores fjender, siger Lilly Krarup.

Hitler står som en lille brik med påmalet sort hår og overskæg midt i spillet. Når han er hapset, er spillet forbi. (Foto: Mette Skov-Jensen - DR)

Som voksen har hun spillet Haps Hitler med sine egne tre børn. Men da børnene blev store og rejste hjemmefra, blev spillet pakket væk. I år, hvor der er ekstra fokus på danmarkshistorien, er det dukket op igen.

- Jeg har her i efterårsferien spillet Haps Hitler med tre af mine børnebørn, som synes, det er sjovt. Vi får snakket en del om Anden Verdenskrig, og om navnene på Hitlers folk. Hvem de egentlig var, siger Lilly Krarup.

Haps Hitler er det eneste spil, hun har gemt fra sin barndom. Selv om sjældne brætspil i disse år er i høj kurs blandt samlere, er hun ikke fristet til at sælge.

- Jeg er klar over, at det er specielt og har ikke set det andre steder. Jeg er glad for at have gemt det. Det er et kært spil for mig, fordi det minder om min far.

Spil med moralske spilleregler

Journalist Thomas Vigild, som er juryformand for Guldbrikken, der blandt andet hvert år kårer årets bedste brætspil, kender ikke spillet Haps Hitler. Men han genkender brugen af spil, hvor man kobler leg og moralsk opdragelse.

- Spil er ofte et værktøj til at vise børn og unge det gode liv. Det har vi set lige siden de første brætspil, siger Thomas Vigild.

Det bekræfter adjunkt og spilforsker Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitet. Helt tilbage til efter den franske revolution i 1700-tallet kender man til sådanne typer brætspil. Haps Hitler har han dog heller ikke hørt om.

- Det er svært at regne ud, hvor spillet kommer fra. Vi har set adskillige andre verdenskrigsspil. Ofte har det været en bogtrykker eller en håndværksmester, der har lavet spillene, siger han.

Aarhus Universitet råder over det største arkiv af gamle danske brætspil, som stammer fra det nu nedlagte Dansk Skolemuseum. Derfor er Andreas Lieberoth interesseret i at høre fra folk, der i kældre eller på loftet har gamle spil liggende.

I aften, lørdag den 21. oktober, bliver sidste afsnit af 'Historien om Danmark' sendt på DR1, og her handler det blandt andet om Anden Verdenskrig.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.