Radikale: Det skal være slut med ghettoskoler

De Radikale vil sprede de tosprogede elever i folkeskolen, så klasserne afspejler samfundet.

Her kan du se Morten Østergaard tale på dagens pressemøde.

Radikale Venstre vil gøre op med folkeskoler med en stor del af tosprogede elever. Elevsammensætningen skal fremover afspejle samfundet.

- Desværre ser vi i Danmark en udvikling, hvor det i stadig stigende grad er sådan, at vores børn ikke går i skole sammen, men ved siden af hinanden. Derfor vil vi have, at hver enkelt kommune får sin egen plan for, hvordan man kan sørge for at elevsammensætningen i alle skoler afspejler befolkningsammensætningen

Det siger Morten Østergaard, der er formand for Radikale Venstre.

Kommunerne skal have instrumenterne til at rykke rundt på eleverne på tværs af skoledistrikter, så hvis der for eksempel er 20 procent tosprogede indbyggere i en kommune, skal der også være 20 procent tosprogede i hver af kommunens folkeskoler.

Og ikke som nu, hvor nogle folkeskoler kan have over 50 procent tosprogede og andre ganske få.

- Vi kan se, at når vi nærmer os 30 procent elever, så bliver skolen valgt fra. Ikke nødvendigvis fordi børnene ikke lærer noget, men fordi forældrene vælger noget andet. Den udvikling skal vi have stoppet, siger Morten Østergaard.

Gode erfaringer fra andre kommuner

I blandt andet Snekkersten, Aarhus, Holstebro og Albertslund har de allerede erfaringer med at fordele tosprogede elever.

Albertslund er en af de kommuner i landet, der har den største koncentration af folkeskoleelever med anden etnisk herkomst.

Her har de undgået såkaldte ghettoskoler ved at fordele de tosprogede elever, forklarer borgmester Steen Christiansen (S).

- Hvis vi ikke fordelte de tosprogede elever på alle skoler, så ville vi have en eller to skoler med op imod 100 procent tosprogede, siger han.

Siden midten af 1980'erne har de tosprogede fået testet deres sprog, inden de begynder i skolen. Herefter fordeles de ud fra, hvem, der har mest behov for støtte.

I Albertslund er borgmesteren begejstret for effekten af omfordelingen, og han giver derfor fuld opbakning til Radikale Venstres forslag.

- Folkeskolen er det sted, vi mødes på tværs af kulturer og forskelle, derfor giver det rigtig god mening, at folkeskolen afspejler lokalsamfundet, siger han.

Vi afspejler samfundet

Holstebro Kommune ændrede skolestrukturen, så hele byen er ét skoledistrikt, hvilket gør det muligt for dem at fordele eleverne. Og for et år siden lavede de et loft på 18 procent tosprogede i hver klasse.

Og de foreløbige erfaringer er gode.

- Det har gjort godt på den måde, at det er lykkedes at lave en folkeskole, der afspejler det samfund, folkeskolen repræsenterer og er en del af, siger Ole Priess, der er skoleleder på Rolf Krake Skolen i Holstebro og tilføjer:

- Jeg er ret sikker på, at man vil kunne se forbedringer på elevernes udvikling.

Men mens de Radikale Venstre bruger Holstebro som et godt eksempel, så er skolelederforeningen ikke enig. De frygter, det kan betyde en flugt fra folkeskolen.

- Effekten af det, man sætter i værk er, at de ressourcestærke familier opretter privatskoler eller flytter deres børn til friskoler, og så har vi ikke fået den effekt, vi har sat i gang. Så får vi bare en flugt fra folkeskolen, og det har vi ikke brug for, siger Claus Hjortdal der er formand for skolelederforeningen.

I Holstebro åbnede der denne sommer en privatskole i kølvandet på ændringen af skolestrukturen.

- Effekten bliver synlig i Holstebro, hvor en gruppe meget etnisk hvide forældre vælger at starte deres egen privatskole, fordi de ikke ønsker at starte i sådan et stort skoleprojekt, siger Claus Hjortdal.

Bred politisk opbakning

Forslaget bliver taget godt imod af Socialdemokratiet og Venstre.

Den sociale undervisningsordfører, Annette Lind, bakker op om tanken om lokale løsninger. Al erfaring viser, at den slags virker, siger hun.

- Der skal selvfølgelig ikke være for langt for de enkelte elever til en skole, og det skal også være sådan, at man skal komme i skole med de børn, som man leger med, når man kommer hjem fra skole. Det kender man bedst ude i kommunerne, og derfor er det rigtig fint at give dem hjemmel til at gøre det, siger Annette Lind.

Også Venstre tager godt imod forslaget. Dog med et enkelt men.

- Det der bekymrer mig, det kan jo være, om man på den her måde kommer til at begrænse det frie skolevalg, siger Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.