Sexolog med iransk baggrund skal lære asylsøgere nattekultur

Vesthimmerlands Kommune har fået Mernousch Parve til at fortælle om de danske forventninger.

Nu bliver undervisningen om den danske kultur til asylansøgere intensiveret.

Det sker på baggrund af de episoder i nattelivet, hvor piger og kvinder har følt sig utrygge og krænkede af nærgående asylansøgere. Det fortæller Lars Vestergaard, som er kommunikationskonsulent ved Asylcenter Vesthimmerland, der har centre i blandt andet Holstebro og Herning.

Asylcentrene får derfor besøg af den iranske sexolog Mehrnoush Parve, der foruden at tale blandt andet farsi, har et nært kendskab til, hvordan mødet med den danske kultur er.

- Jeg træner meditation og indre balance i kvindegrupper, og ved hjælp af det sættes et indre fokus på de ukendte tanker og følelser, siger hun.

Mernousch Parve har en BA i historie fra Teheran og har uddannet sig til sexolog i Danmark. Hun har også taget en parterapeut-uddannelse samt en kognitivterapeut-uddannelse.

- Jeg er bekæmper af kvindeundertrykkelse og arbejder målrettet med kvinden og deres grænser, fortæller hun.

De næste dage skal asylcentrene have møder med SSP-konsulenter, politi, restauratører og dørmænd for at få et bedre samarbejde om udfordringerne med asylansøgere.

  • Print
  • Del artiklen: