Skole på Mors går efter millionbonus: Vi kommer til at gøre noget andet, end vi plejer

Dueholmskolen på Mors er blandt de udvalgte til Undervisningsministeriets projekt "Elevløft".

Undervisningsministeriets projekt 'Elevløft' har til formål, at færre elever i 9. klasse skal have under karakteren 4 til afgangsprøven i dansk og matematik. Arkivfoto (Foto: Sara Gangsted © sCANPIX)

Når klokken ringer på Dueholmskolen på Mors, er det med ekstra fokus på at forbedre de fagligt svageste elever i 9. klasse.

Skolen er nemlig en af de 87 folkeskoler, der er udvalgt til at være en del af Undervisningsministeriets tre-årige projekt "Elevløft".

Her lokker regeringen de udvalgte folkeskoler med en økonomisk præmie, hvis de formår at løfte de fagligt svageste elever. Formålet er at øge incitamentet til at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe faglig fremgang.

- Grundlæggende er det her en opgave, vi skulle løse under alle omstændigheder. Men vi håber, at vi nu kan få ny inspiration, og det er en opgave, vi går ind i, med alt det vi har, siger Lars Alberg, skoleleder på Dueholmskolen.

Helt konkret skal skolerne i de tre år, projektet forløber, reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, med fem procentpoint.

Læringskonsulent kommer på besøg

Og der er mange elever i folkeskolens ældste klasser, der har svært ved dansk og matematik. Sidste år var det i gennemsnit 22 procent af eleverne i landets 9. klasser, som fik mindre end karakteren 4 ved afgangsprøven i de to fag.

- Jeg tror, at det var omkring 30 procent af vores årgang i 9. klasse, der klarede sig skidt. Det er omkring 25-30 elever, siger Lars Alberg.

Vi har ikke altid tænkt os så godt om og i stedet bare gjort mere af det samme.

Lars Alberg, skoleleder, dueholmskolen

Som et led i projektet får Dueholmskolen blandt andet besøg af Henrik Hiis, der er læringskonsulent ved Undervisningsministeriet. Han skal hjælpe skolens medarbejdere med at tænke i nye baner i forhold til at have fokus på de bogligt svage elever.

Det handler i første omgang om at finde ud af præcis, hvilke udfordringer skolen har og så tilrettelægge arbejdet ud fra det, fortæller han.

- Det kan være mange elever med ordblindhed, elevernes motivation til skolearbejdet, eller at undervisningen måske ikke er helt opdateret. Nogle steder oplever vi også, at forældrene ikke helt støtter deres børn i, at det er vigtigt at gå i skole, og nogle steder er der mange, som faktisk ikke trives på skolen, siger læringskonsulenten.

De fleste skoler har i mange år arbejdet med at tage hånd om de svageste elever. Men det handler om at ruske op i vanerne og tænke nyt, mener Henrik Hiis.

- Noget af det, vi ved, der virker, er intensive læringsforløb med de elever, som ikke er så gode til matematik eller dansk, siger han.

Skoleleder: Vi vil tænke nyt

På Dueholmskolen har de også i mange år arbejdet med at få løftet de svageste elever, fortæller skolelederen.

Hvorfor tror du, at det vil lykkes den her gang?

- Fordi jeg er håbefuld i forhold til opgaven. Vi kommer til at gøre noget andet, end vi plejer. Vi har ikke altid tænkt os så godt om og i stedet bare gjort mere af det samme. Og vi ved jo, at når engagementet og motivationen bliver vakt hos eleverne, så kan de faktisk lære rigtig meget rigtig hurtigt, siger han.

Regeringen har afsat 500 millioner kroner over en treårig periode, til de folkeskoler, der formår at løfte det faglige niveau hos et vist antal elever.

Alt efter størrelse kan hver folkeskole modtage mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner om året.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.