Tre jyske kvinder vil starte smykkeeventyr med lyng

Tre studerende vinder national entreprenørskabspris for smykker lavet af lyng.

Lyng skal være det nye rav.

Det mener tre studerende fra Herningsholm Erhvervsgymnasium, HHX Ikast, der har vundet førstepladsen ved Den Nationale Entreprenørskabsmesse og nu skal repræsentere Danmark ved den europæiske konkurrence i Letland til april.

Kathrine Mikkelsen, Frederikke Bastkjær og Laura Søgaard har fundet ud af at indkapsle lyng i en slags smykkesten til ringe og halskæder. Tanken er, at de dermed også indkapsler historien om heden og den egn, der er opvokset på.

- Vi er alle tre efterkommere af folk, der har boet på heden. Og hvad forbinder vi med heden? Lyng!

Det skal være trendy

De tre kvinder bag Hedens Perle, som deres nystartede firma hedder, vil gøre det trendy at bære smykker med lyng. Og de drømmer om, at deres smykkefirma kan udvikle sig til et erhvervseventyr a la Pandora. ( dansk internationalt børsnoteret smykkefirma, red.)

- Det kan være hårdt arbejde at gå i skole og have virksomhed ved siden af, men vores drømme er store, siger Kathrine Mikkelsen, Frederikke Bastkjær og Laura Søgaard.

  • Print
  • Del artiklen: