VIDEO Kvinde taler med mink - og redder sjælden fugl

En pensioneret minkavler i Vestjylland redder en sjælden fugleart ved at bruge lyde. Hun kan nemlig tale med minkene, der truer fuglenes eksistens. Lyt med.

En af de store grønne organisationer giver en pensioneret minkavler fra Husby et kæmpe dunk på skulderen.

Rita Sønderby har i løbet af tre år fanget 25 undslupne mink ved Husby Sø. Det gør hun med nogle helt særlige minklyde.

Hun siger som en minkmor der kalder sine unger til spisetid, og så stormer undslupne minkhvalpe hende i møde. Det lyder lidt som en hamster, der snuser meget hurtigt. Lyt selv på linket øverst.

Minklyde redder sjælden fugl

Hendes arbejde har reddet den sjældne og i Danmark udrydningstruede fugl sortternens yngleplads i området.

Kort om sortternen

I 1800-tallet ynglede flere tusind sortternepar i Danmark, men nu tæller bestanden kun omkring 30-40 par.

Sortternen stiller store krav til sit levested, for den vil helst bygge redde i vandplanter på overfladen af lavvandede søer. De fleste af fuglene gemmer sig i Vejlerne, Tøndermarsken, Husby Sø og Nørre Sø. Den  lever mest
 

25 mink lyder ikke overvældende. Men minkfangsten kan være en af de væsentligste årsager til at den sjældne sortterne igen yngler ved søen. Det siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard:

- Ja det er der ikke nogen tvivl om. Sortternen er i langsom tilbagegang i Danmark. Og vi risikerer at den helt forsvinder, forklarer hun.

- En af de ting, der kan påvirke bestanden, er rovdyr, og i den forbindelse mink.

Så derfor har hun har fanget 25 dyr i det område, og det er faktisk rigtig mange.

- Der skal jo i virkeligheden ikke mere end en mink eller to til for at ødelægge ynglesuccen i sådan en lille koloni, hvor der yngler nogle få par sammen, lyder forklaringen.

Sortternen vendte tilbage

Minkene havde egentlig udryddet sortternerne ved Husby Sø. Den var forsvundet i et par år.

- Den er så heldigvis kommet tilbage. Sidste år talte jeg tolv par her ved Husby Sø, det er jo mange i forhold, så det er rigtig dejligt, siger Rita Sønderby.

 

Husby Sø er omgivet af mandshøje siv, og der ligger fire joller og tre skydepramme, så den er et rent Eldorado for undslupne mink.

- De vil gerne være i nærheden af noget lidt huleagtigt, hvor der er mørkt. Så kravler den ind under bådene, når de ligger på hovedet og slæber sit bytte med, siger Rita Sønderby.

 

Lystdræbere
Men nu er der ikke flere unger, de er blevet voksne. Og så er den en pelset dræbermaskine.

- Mink er lystdræbere, den går ikke bare hen og tager et bytte, og spiser det den dag, den bliver ved så længe, der er noget, der bevæger sig, for den synes jo det er sjovt, forklarer hun.

Rita begyndte at fange mink efter en naturoplevelse, der for alvor bed sig fast.

- Derhjemme havde vi engang tre grågæs. Og en dag sad der en mink på nakken af den ene, og havde bidt sig fast i halsen på den. Det var først da jeg kom efter den med en pind og en kæp, at det lykkedes mig at få den jaget af gåsen, fortæller hun.

Fanger også voksne mink
Hun kan også sige som en minkunge. På den måde kan hun fange voksne mink. Det kan hun dog ikke anbefale at gøre med hænderne.

- Jeg har prøvet at have en stor han siddende i hånden, hvor han bare bed fuldstændigt igennem, siger hun.

Så hun sætter voksenfælder op. Det er et trådbur med en klap. Derinde slår hun et hønseæg ud. Det er lokkemad.

Stadig flere mink ved søen

Hun tvivler dog på at minkene er helt udryddet ved søen. Så hun bliver ved med at sætte fæller op. Af de 25 mink hun har fanget er de 11 unger, som hun har kaldt til sig med minktævernes madlyd.

Husby Sø er et af kun en håndfuld steder i Danmark, hvor sortternen yngler. Allerflest skulle der være i Vejlerne.

 

Udover Rita Sønderby og et par af naboerne sætter Naturstyrelsen også fælder i området.

De mink, Rita fanger, bliver gasset - udstyret er i orden hos den forhenværende minkavler.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.