Bygninger skal rives ned på trods af byggetilladelser

Selv med en byggetilladelse kan din tilbygning være ulovlig.Omkring 40 borgere i Aalborg kommune står over for, at skulle rive deres carport, udestuer og andre bygninger ned, selvom de fik en tilladelse for flere år siden.

Op mod 40 boligejere i Aalborg Kommune er blevet bedt om at rive deres carporte, udestuer osv. ned fordi de er bygget overpå kloakrør. (Arkivfoto.) (Foto: Arkivfoto © DR)

Selv med en byggetilladelse kan din tilbygning være ulovlig.

Omkring 40 borgere i Aalborg kommune står over for, at skulle rive deres carport, udestuer og andre bygninger ned, selvom de fik en tilladelse for flere år siden.

Søren Jensen opførte i 1997 en udestue med en gyldig byggetilladelse fra kommunen, alligevel risikerer han nu at skulle rive den ned igen.

-Det er foruroligende, at man kan give en byggetilladelse på en udestue, for så at erklære den ulovlig flere år efter og kræve den revet ned, siger han.

Ifølge advokat Finn Bødstrup, er der mindst 40 tilbygninger der risikere at skulle rives ned.

Boligejere skal selv tjekke kloakrør

Det sker fordi de er opført ovenpå kloakledninger. Det er ulovligt og Aalborg Kloak A/S har krævet, at tilbygningerne bliver fjernet.

På trods af byggetilladelser fra kommunen er byggerierne nemlig ulovlige, fordi der er servitutter på ejendommene - det vil sige begrænsninger for, hvad boligejerne må gøre med deres ejendom.

Aalborg Kloak A/S opfordrer boligejere til at tjekke på Tinglysningskontoret, om der er servitutter på ejendommen, inden de bygger nyt.

Det er ikke en del af en byggetilladelse, at se om der ligger kloakrør under byggerier. Det er op til ansøgeren selv. Det er for at forhindre skader på kloaksystemerne, at byggerierne skal fjernes.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.