Er der for mange læger i storbyerne?

Formand for nyt udvalg under sundhedsministeren vil kigge mod storbyerne for at løse problemer med lægemangel på landet.

Problemet med at finde læger til yderområder og landdistrikter skal også løses i byerne.

Sådan lyder meldingen fra Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi hos KORA.

- Et eller andet sted må man jo også holde op med at ansætte så mange læger i storbyerne, hvis alle ikke skal samles der. Det er øjensynligt ikke nok bare at give incitamenter til at flytte ud. Der skal også gøres noget, så det bliver sværere at blive der, siger han.

Jakob Kjellberg mener, at de initiativer, der indtil nu har været brugt for at trække læger til yderområderne, skal fortsætte.

Men løfter, der eksempelvis går på job til ægtefæller, gør ikke en stor nok forskel, mener udvalgsformanden.

- Vi kan se, at der er sket en ret stor koncentration af læger i de støre byer i de senere år. Hvis man vil have en mere lige lægedækning, så skal der jo ske en flytning af læger fra nogle steder i landet til andre, siger han.

  • Print
  • Del artiklen: