Landmænd må tage selveje op til overvejelse

Banddirektør i Spar Nord Bank mener ikke længere, det er naturligt for enkeltpersoner at eje tidens meget store bedrifter.

Spar Nord ser med bekymring på fremtiden for landbrugene i Nordjylland, hvor man i disse år må indgå aftaler med mange landmænd om at lukke deres forretning på grund af dårlig økonomi.

Det skyldes, at bankens regnskab i stort omfang belastes af tab på området.

Fremtiden kan på den baggrund ligge i partnerskaber, mener pengeinstituttet.

- Vi må erkende, at vi mangler nogle instrumenter til at få generationsskiftet til at ske. For så store som landbrugene er blevet, er det vanskeligt for en ung mand at overtage bedriften, forklarer administrerende direktør Lasse Nyby.

Ikke naturligt længere

For tiden går landmændenes alder kun en vej, og det er opad.

Derfor må de unge landmænd i større grad opgive selvejet, mener bankdirektøren.

- De er nødt til at indse, at det ikke er naturligt, at man som privatperson alene køber en bedrift til 50 millioner kroner, mener Lasse Nyby.

Spar Nord indgik i 2015 aftaler med 40 ejere om lukke landbrug ned.

  • Print
  • Del artiklen: