Når grisene har det godt falder forbruget af antibiotika

Antibiotikaforbruget til dyr falder for tredje år i træk: Landmænd nusser om dyrene

Forbruget af antibiotika til dyr falder for tredje år i træk. Forklaringen kan være, at landmændene sørger for, at dyrene trives bedre. (Foto: claus fisker © Scanpix)

- Vi holder blandt andet øje med, at grisene ikke har det for varmt og heller ikke for koldt. Vi måler temperaturen med lasertermometer.

Sådan forklarer griseproducent og landboformand Niels Vestergaard Salling fra Nordjylland, hvordan det er lykkedes ham at nedbringe forbruget i hans besætning med en femtedel fra 2015 til 2016.

Han er ikke den eneste landmand, for hvem det er lykkedes.

Det samlede forbrug af antibiotika til dyr faldt i 2016 for tredje år i træk. På de tre år er forbruget faldet med 10 procent - svarende til cirka 12 tons.

Niels Vestergaard Salling siger, at han og hans ansatte har været på kursus i at forebygge sygdomme blandt dyrene.

Læs også

Læger: Helt forkert prioritering af antibiotika til svin

- Vi er eksempelvis meget opmærksomme på, at give svinene det rette foder, så de hverken bliver for tynde eller for fede. Vi har skiftet til en anden form for strøelse. Sådan nogle små ting, der tilsammen har stor betydning.

Og når det bliver nødvendigt at sprøjte svinene med penicillin, så bruger han og de ansatte ikke samme nål til flere svin.

- Det gælder om, at svinene skal have det så godt som muligt og med så få sygdomme som muligt. Det sikrer, at flere overlever og at vi tjener mest muligt, siger Niels Vestergaard Salling.

Fakta om antibiotika-resistens

* Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.

* Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

* Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen.Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet 2017

Forbruget falder - men for lidt

Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved SDU og Odense Universitetshospital maner dog til eftertanke:

- Det går da den rigtige vej med forbruget, nemlig nedad. Men jeg have gerne set, at forbruget faldt mere og hurtigere, siger han.

Foreksempel - påpeger han - har svineproducenterne sagt, at de ville halvere forbruget af tetracyklin og Folketinget har ønsket stoffet helt udfaset, fordi det er allerværst til at udvikle resistens.

- Nu er det faldet med 20 procent og det er da en begyndelse.

Hans Jørn Kolmos mener også, at der ligefrem er grund til bekymring - nemlig over et stigende forbrug af et andet antibiotika: Colistin.

Forbruget af netop dette middel er steget med 40 kilo i 2016.

- Det er også et kritisk antibiotikum, som vi gerne skulle have udfaset fuldstændigt. For det er vores sidste middel mod de mest resistente tarmbakterier. Alligevel stiger forbruget.

Desuden finder Hans Jørn Kolmos det stærkt bekymrende, at svineproducenterne har et "enormt" forbrug af zink.

- Man bruger det til grise, der får diarre. Men også zink virker som antibiotika og udvikler også resistens. Alligevel bliver der brugt 400 tons om året - hvor det burde være udfaset, mener Hans Jørn Kolmos.

Christian Fink Hansen, der er sektordirektør i Seges Svineproduktion, oplyser til Landbrugsavisen, at der er grund til at glæde sig over de allernyeste tal - nemlig fra i år. Tallene viser, at forbruget af Colistin er faldet drastisk - for helt at stoppe i juni måned.

Det er de nye gult kort-regler, der er trådt i kraft - og som har fået forbruget til at falde. Reglerne betyder, at colistin nu vægter højere i landmandens medicinregnskab

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.